Forelæsninger Over Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen

179 sigtighed, fordi Gassen her ikke er underkastet Tryk. Gas, der siver ud gennem Utætheder, samler sig under Loftet og kan her danne eksplosive Blandinger. Paa Grund af Gassens ringe Vægtfylde vil den stige til Vejrs, saa at Gastrykket vil tiltage 4 mm for hver 5 m, man kommer op; man søger derfor at lægge Gasværkerne saa lavt som muligt. Ledningsnettet skal med et saa konstant Tryk som muligt føre Gassen ud til Forbrugsstederne og give et saa ringe Tryktab som muligt. [ ryktabet i en Ledning regnes af Pole proportionalt med den berørte indvendige Flade af Rørledningen, Hastighedens Kvadrat og Massen, altsaa Q I tt a X kD X V2 X - g hvor D er Ledningens Diameter i ni, h er Tryktabet paa Længden 1, v den Tid, Gassen bruger om at tilbagelægge Rørlængden 1, og G Gassens Vægt, som er 1,293 s, hvor s er Gassens Vægtfylde med Luftens som Enhed. 4Q Idet v —---- > hvor Q er Gasmængden i nr pr. Sekund faas nD‘ IsQ2 h == 0.855 a--- D5 Vil man have Rørdiameteren udtrykt i Centimeter og Gasmængden i m3 pr. Time, maa man indføre d Q Isa2 D==— og Q~----------- hvorved faas h = 660a------- 100 3600. d° Af Forsøg har man fundet a = 0,003 og altsaa h= 1,978 lsq2 lsq2 d5 og naar Gassens Vægtfylde sættes til 0,4, faas o 00 c> & CL Ot Pr. Kilometer bliver Tryktabet K" 3 “il 00 o o p 5 I cr II OO q hvilket er Ligningen (y = ax) for en ret Linje gennem Begyndelsespunktet med Koordinaterne(hkm og q, hvorfor man kan konstruere grafiske Tabeller til Beregning af Gasledningernes Størrelse. 12*