Forelæsninger Over Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen

182 Rum, ikke samtidig kan komme op over Vandet. En Svømmer i Maaleren lukker automatisk for Gassen, hvis Vandspejlet synker saa dybt, at Gassen umaalt kunde passere igennem. Gode Gasmaalere maa til deres Bevæ- gelse kun kræve 1—2 mm Vandsøjle. For at undgaa Frostfaren benyttes Gycerinblandinger til Paafyldning i Stedet for Vand, og for at Vædsken ikke skal fordampe for hurtigt, maa Maalerne ikke anbringes paa et for varmt Sted. Tørre Gasmaalere har to Rum med harmonikaformede Bælge af meget blødt Skind eller Læder; ved et dobbelt Glidersystem ledes Gassen skiftevis til og fra disse Bælge, idet Gliderne indstilles efter Bælgenes Bevægelser, som samtidig registreres af et Viserværk. Baade vaade og tørre Maalere bygges nu meget som Automatmaalere, hvorved Restancer med Betalingen undgaas. Nyttevirkningen af Brændere angives ved den Gasmængde, der for- bruges i Timen pr. hefnersk Normallys og kan varieres fra 7—10 1 ved aabne Snitbrændere til l 1 ved de bedste Glødenetsbrændere. Brænderne bestaar i Reglen af en Metaldel, indrettet til at forbindes med Lampedelene eller Ledningen, samt Brænderhovedet eller Brænder- kronen, i hvilken Gassens Udstrømningsaabninger findes. Denne Del be- staar af Jern eller et andet Metal eller, hvad der er almindeligst, af Fedt- sten, Porcelain eller lignende. Brændere med Jern- eller Metalkroner har sædvanlig en mindre Nyttevirkning end de andre, fordi de stærkt ophedede Jern- eller Metalkroner let ruster eller forvitrer omkring Udstrømnings- aabningen, naar der efter Slukningen kommer Luft og Fugtighed til, hvor- ved Flammen faar en uregelmæssig Form. Brænderne kan inddeles i 4 Grupper, eftersom Forbrændingsluften til- ledes frit eller ledet, og eftersom den er forvarmet eller ikke, og endelig har man Brændere med aflyst Gas (Glødenetsbrændere). Den bedste Bræn- der med fri Tilførsel af ikke forvarmet Luft er Snitbrænderen, hvor Ud- strømningsaabningen for Gassen er en snæver Spalte; men for at faa den bedste Virkning af dem maa Trykket kun være meget svagt, 1—2 mm, hvorfor det formindskes ved at formindske Gennemstrømningsaabningen i Brænderen et Stykke bag Aabningen eller ved Anbringelsen af en Blus- regulator. En saadan bestaar af en tynd Metalskive, der passer nøjagtig i en lille Metalcylinder, som har en vandret Skillevæg, Skiven bærer et lille Metalrør, der passer til et Hul i Skillevæggen. Naar Gassen strømmer ind under Skiven, løftes denne af Gastrykket, idet der intet Tryk er foroven; derved støder Rørets Munding mod den øverste Ende af Cylinderen, og der lukkes da for Gassen, denne strømmer da ud gennem en ringformet Aabning paa Siden af Røret og udligner Trykforskellen, saa at Skiven igen synker ned. Skiven holdes saaledes stadig svævende paa Gasstrømmen og regulerer derved Forbruget. Brændere med fri I ilførsel af forvarmet Luft benyttedes som Gadelygter, idet Luften strømmede ind ved en Skærm, der tillige dannede en Reflektor. Brændere med ledet Tilførsel af ikke