Forelæsninger Over Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen
Forfatter: J. T. Lundbye
År: 1917
Forlag: Andr. Krøyers Eftf. (Chr. Henningsen)
Sted: København
Sider: 204
UDK: 628 Lun
Trykt Som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
186
Enhver Arbejdsplads maa være forsynet med fornødent Lys. Til
Læsen, Skriven, Haandarbejde og lignende kræves en Klarhed af 15—20
Meterlys, hvorved förstaas samme Lysmængde, som faas ved Anbringelsen
af 15—20 Normallys i en Afstand af 1 m. For Normallys findes i de for-
skellige Lande forskellige Vedtægter. Her förstaas ved Normallys de tyske
normale Paraffinlys, 20 mm i Diameter, med 50 mm Flammehøjde, et Smelte-
punkt af 55 ° C., og som brænder 7 gr Paraffin i Timen. Som Normallys
benyttes ogsaa en Amylacetatlampe, der svarer til 1,20 Normallys.
Ved 1 Lux forstaar man den Klarhed, der udstraaler fra en Flade, der i
en Afstand af 1 m belyses lodret med 1 Normallys.
Den fornødne Lysmængde skal skaffes tilveje enten ved Dagslyset eller
ved kunstige Midler. Angaaende Mængden af Vinduer i Beboelsesrum kan
man benytte den empiriske Regel, at Arealet af Vinduesfladen skal udgøre
712 af Værelsets Gulvflade, og i Skoler x/g af Gulvfladen, idet Arealet af
Vinduesposter og Sprosser ikke medregnes. Disse udgør som Regel 7» af
hele Vinduesaabningen.
Naturligvis afhænger den Lysmængde, der kommer i et Lokale, af
dettes Beliggenhed. Først kan selve Glasset tillade mere eller mindre Lys
at passere. Den Lysmængde, der trænger ind gennem et Vindue, er i høj
Grad afhængig af det frie Himmelstykke, som kan ses gennem det. End-
videre er Lysmængden afhængig af Lysstraalernes Indfaldsvinkel, hvorfor
det gælder om, at Vinduerne sidder saa højt som muligt, ligesom man i
Skolelokaler og lignende, hvor der kræves meget Lys, ikke dækker den
øverste Del af Vinduerne med Rullegardiner eller Gardinkapper. Ved ikke
at gøre Lokalerne for dybe kan man naturligvis ogsaa opnaa, at Belysnin-
gen i den bageste Del af dem bliver saa god som mulig; i Almindelighed
sætter man, at Dybden kun maa være P/a Gang saa stor som Afstanden
fra Gulv til Overkant af Vindue. Endelig kan de Farver, der anvendes ved
et Lokales Dekorering, i høj Grad influere paa dets Belysning. Gult Tapet
reflekterer saaledes 40 °/0 af de Lysstraaler, der falder derpaa, blaat 25 “/o,
mørkebrunt 13 °/0 og sortebrunt kun 4°/0, lyst Grantræ reflekterer 40—50 "l0
og sort Klæde kun 1,2 °/0. »
Disse almindelige Regler giver nok en Anvisning, men bedre er det
ved bestemte Maalemetoder at kunne angive Tal for Lysmængden. Aab-
ningsvinklen kan ligefrem maaies, idet man benytter et Apparat, der tegner
et Billede af Vinduet paa en kvadreret Glasplade. Man kan saa blot tælle,
hvormange af Kvadraterne der viser Billede af Himlen. Hvor en Bygning
endnu ikke er opført, kan man paa en Profilskitse, der viser ligeoverfor
liggende Bygninger, Træer og lignende, finde den Aabningsvinkel, under
hvilken man ser den frie Himmel fra Bordhøjde i Baggrunden af Værelset.
Denne Vinkel skal mindst være 4°.
Da Himlen jo ikke er lige lys oppe og nede, gælder det om at faa Lyset
til at falde ind under den størst mulige Indfaldsvinkel; og denne Vinkel bør
for den øverste Lysstraale mindst være 27°.