ForsideBøgerForelæsninger Over Kommun…ygiejnisk Ingeniørvæsen

Forelæsninger Over Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen

Hygiejne Vandforsyninger Gasværker Kloakker

Forfatter: J. T. Lundbye

År: 1917

Forlag: Andr. Krøyers Eftf. (Chr. Henningsen)

Sted: København

Sider: 204

UDK: 628 Lun

Trykt Som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
186 Enhver Arbejdsplads maa være forsynet med fornødent Lys. Til Læsen, Skriven, Haandarbejde og lignende kræves en Klarhed af 15—20 Meterlys, hvorved förstaas samme Lysmængde, som faas ved Anbringelsen af 15—20 Normallys i en Afstand af 1 m. For Normallys findes i de for- skellige Lande forskellige Vedtægter. Her förstaas ved Normallys de tyske normale Paraffinlys, 20 mm i Diameter, med 50 mm Flammehøjde, et Smelte- punkt af 55 ° C., og som brænder 7 gr Paraffin i Timen. Som Normallys benyttes ogsaa en Amylacetatlampe, der svarer til 1,20 Normallys. Ved 1 Lux forstaar man den Klarhed, der udstraaler fra en Flade, der i en Afstand af 1 m belyses lodret med 1 Normallys. Den fornødne Lysmængde skal skaffes tilveje enten ved Dagslyset eller ved kunstige Midler. Angaaende Mængden af Vinduer i Beboelsesrum kan man benytte den empiriske Regel, at Arealet af Vinduesfladen skal udgøre 712 af Værelsets Gulvflade, og i Skoler x/g af Gulvfladen, idet Arealet af Vinduesposter og Sprosser ikke medregnes. Disse udgør som Regel 7» af hele Vinduesaabningen. Naturligvis afhænger den Lysmængde, der kommer i et Lokale, af dettes Beliggenhed. Først kan selve Glasset tillade mere eller mindre Lys at passere. Den Lysmængde, der trænger ind gennem et Vindue, er i høj Grad afhængig af det frie Himmelstykke, som kan ses gennem det. End- videre er Lysmængden afhængig af Lysstraalernes Indfaldsvinkel, hvorfor det gælder om, at Vinduerne sidder saa højt som muligt, ligesom man i Skolelokaler og lignende, hvor der kræves meget Lys, ikke dækker den øverste Del af Vinduerne med Rullegardiner eller Gardinkapper. Ved ikke at gøre Lokalerne for dybe kan man naturligvis ogsaa opnaa, at Belysnin- gen i den bageste Del af dem bliver saa god som mulig; i Almindelighed sætter man, at Dybden kun maa være P/a Gang saa stor som Afstanden fra Gulv til Overkant af Vindue. Endelig kan de Farver, der anvendes ved et Lokales Dekorering, i høj Grad influere paa dets Belysning. Gult Tapet reflekterer saaledes 40 °/0 af de Lysstraaler, der falder derpaa, blaat 25 “/o, mørkebrunt 13 °/0 og sortebrunt kun 4°/0, lyst Grantræ reflekterer 40—50 "l0 og sort Klæde kun 1,2 °/0. » Disse almindelige Regler giver nok en Anvisning, men bedre er det ved bestemte Maalemetoder at kunne angive Tal for Lysmængden. Aab- ningsvinklen kan ligefrem maaies, idet man benytter et Apparat, der tegner et Billede af Vinduet paa en kvadreret Glasplade. Man kan saa blot tælle, hvormange af Kvadraterne der viser Billede af Himlen. Hvor en Bygning endnu ikke er opført, kan man paa en Profilskitse, der viser ligeoverfor liggende Bygninger, Træer og lignende, finde den Aabningsvinkel, under hvilken man ser den frie Himmel fra Bordhøjde i Baggrunden af Værelset. Denne Vinkel skal mindst være 4°. Da Himlen jo ikke er lige lys oppe og nede, gælder det om at faa Lyset til at falde ind under den størst mulige Indfaldsvinkel; og denne Vinkel bør for den øverste Lysstraale mindst være 27°.