Forelæsninger Over Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen
Forfatter: J. T. Lundbye
År: 1917
Forlag: Andr. Krøyers Eftf. (Chr. Henningsen)
Sted: København
Sider: 204
UDK: 628 Lun
Trykt Som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
Ved fysisk Renhed forstaar man, at det skal være klart, farveløst og
fri for enhver Lugt og Afsmag. Indblanding af større eller mindre Uren-
heder lader sig som Regel fjerne ved Bundfældning eller Filtrering, hvor-
imod fint Lerslam gør Vandet opaliserende og ikke let tilbageholdes af et
Filter.
Angaaende Vandets kemiske Beskaffenhed er det vanskeligt at give al-
mengyldige Regler i Form af den største Mængde af de almindeligt fore-
kommende Stoffer, der maa findes i Vandet. Man har f. Eks. stillet den
Fordring, at rent Vand i 100 000 Dele kun maatte indeholde:
50 Dele mineralsk eller organisk Stof, der blev tilbage ved Inddamp-
ning paa Vandbad.
18—20 Dele kulsur Kalk (Ca C03) eller kulsur Magnesia (Mg C03).
2—3 Dele Chlor (Cl) eller 3,3—5 Dele Kogsalt (Na Cl).
8—10 Dele Svovlsyre (S0s).
0,5—1,5 Dele Salpetersyre (N2 05).
kun meget svage Spor af Ammoniak og salpertersyrlige Salte.
De organiske Stoffer maa kun kunne reducere 0,8—1 Del manganovnsurt
Kali (K2 Mn 04).
Endelig maa de organiske og kvælstofholdige Stoffer, der findes i 100 000
Dele Vand, kun have henholdsvis 0,5 Dele organisk Kulstof og 0,02 Dele
Albuminoidammoniak.
Disse Tal kan kun gælde som en omtrentlig Rettesnor, f. Eks. kan
Vand fra Kalk- eller Dolomitegne indholde betydelig mere end 50 Dele i
100 000 Dele Vand, der bliver tilbage ved Inddampning, uden at det derfor
kan kaldes urent. Derimod tyder Tilstedeværelsen af kvælstofholdige orga-
niske Bestanddele og større Mængder af salpertersyrlige Salte eller Am-
moniak paa, at Vandet har været i Forbindelse med raadnende Stoffer,
hvorfor Vand af denne Sammensætning ubetinget ikke bør benyttes som
Drikkevand.
Efter Vandets større eller mindre Indhold af Kalk (Ca 0) eller Magnesia
(Mg 0) kaldes det haardt eller blødt. Som Maal for Haardheden benyttes
i Tyskland en Haardhedsskala, hvor 1 Grad svarer til 1 Del Kalk eller
den æQuivalente Mængde (0,7 Dele) Magnesia i 100 000 Dele. I Frankrig
regner man med Mængden af de kulsure Salte, det samme gør man i
England; men i Frankrig bruger man, ligesom i Tyskland, 100 000 Dele
Vand, medens man i England tager 70 000 Dele. Ved Omregning svarer
derfor 100 tyske Haardhedsgrader til 179 franske og 125 engelske. Til
Drikkevand kan man godt bruge Vand med en Haardhed af op til 25, naar
den blot ikke skyldes Magnesiasaite eller Gips. Til mange industrielle
Øjemed, f. Eks. Dampkedelforsyning, lader kun blødt Vand sig benytte;
til Vask er det ogsaa at foretrække, da der saa benyttes mindre Sæbe,
idet Stearinsyren i Sæberne med Kalken eller Magnesiaen i det haarde
Vand danner uopløselige Forbindelser som hvide Fnog, inden der kommer
Skumdannelse. Til Dannelsen af disse uopløselige Forbindelser medgaar,