Forelæsninger Over Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen

14 Regnvand benyttes kun paa Steder, hvor Tilvejebringelsen af Vand paa andre Maader viser sig uoverkommelig, f. Eks. i Kystegne, hvor der enten ingen Vandløb findes eller deres Vand er saltholdigt som Følge af en indadgaaende Flodbølge fra Havet, og hvor Grundvandet er brakt. Da man kan opsamle 7s—4/s af hele Nedbøren, vil man altsaa med en Opsam- lingsflade paa 100 m2 og en aarlig Nedbør paa 60 cm kunne paaregne 36—48 m3 aarlig. Ved at sørge for, at det først afløbende Vand ikke flyder til Cisternen, kan man faa ganske godt Vand, der har den Fordel at være meget blødt. Vand fra Søer og Vandløb har som Regel den Fejl, at dets Temperatur om Sommeren ligger betydelig over den Temperatur af 9—12° C., som Vandet helst bør have, og om Vinteren kan Vandet ogsaa blive for koldt. Naar Vandet i Ledningerne er for varmt, risikerer man, at Befolk- ningen foretrækker at benytte det koldere, men daarligere Vand fra gamle Husbrønde. Nogen nævneværdig Afkøling af Vandet kan man ikke regne, at der finder Sted ved Vandets Passage selv gennem lange Ledninger. En anden Mangel ved Vand fra overjordiske Løb er den store Fare for skadelige Forureninger, som det er udsat for. Inden man derfor gaar til at benytte saadant Vand, bør man undersøge om en saadan Fare findes og i saa Tilfælde søge at forebygge den f. Eks. ved Bestemmelser, der hindrer Afløb af Spildevand, Drænvand fra Marker og lignende til vedkommende Vandløb. Elbvandet ved Magdeburg er saaledes om Sommeren næsten udrikkeligt som Følge af dets Indblanding af Afløbsvand fra Kalifabriker, der er ført til en af Elbens Bifloder ovenfor Byen. Flodvandet er som Regel temmelig blødt, idet det ved den stadige Be- røring med Luften afgiver en Mnægde af den indeholdte Kulsyre. Forøvrigt afhænger Vandets kemiske Sammensætning ganske af de Tilløb, det mod- tager, og altsaa ogsaa af Jordbundens Beskaffenhed, og denne Sammen- sætning kan derfor variere meget paa de forskellige Steder af en Flods Løb. Da en Mængde af de Urenheder, der findes opstemmet i Flodvandet, kan udskilles ved en Bundfældning, naar Vandets Hastighed aftager, vil Vandets Renhed som Regel være størst, umiddelbart efter, at det har passeret en Sø. Hvor naturlige Søer mangler, lader man derfor ofte Vandet passere gennem kunstig anlagte Klaringsbassiner, der da tillige kan tjene som Reser- voirer. Ved Valget af en Plads for et saadant Klaringsbassin og Reservoir, gælder det om at tage Hensyn til, at Vandet saa lidt som muligt udsættes for Forurening, og at Jordbundsforholdene er af en saadan Beskaffenhed, at de tillader Anlæg, uden at man maa være jidsat for et alt for stort Tab af Vand ved Nedsivning. Vand fra underjordiske Lag kan enten af sig selv træde frem som Kilder paa Jordens Overflade, eller det kan ad kunstig Vej skaffes til Veje ved Dræning, hvis der kun er Tale om Vand fra de øverste Jordlag, eller Brønde. Som Regel vil Vand fra underjordiske Lag være temmelig rent, idet det ved sin Bevægelse ned gennem Jorden efterhaanden renses