Forelæsninger Over Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen
Forfatter: J. T. Lundbye
År: 1917
Forlag: Andr. Krøyers Eftf. (Chr. Henningsen)
Sted: København
Sider: 204
UDK: 628 Lun
Trykt Som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
Hvor man vil samle Vand, der findes i de øverste Lag i Jorden, kan
man med Fordel benytte Drænledninger i Stedet for en stor Mængde
Brønde eller Boringer. Disse Drænledninger kan enten være aabne Ka-
naler eller underjordiske Ledninger.
Aabne Kanaler benyttes kun lidt, da de i høj Grad er udsat for For-
urening. De er tidligere anvendt en Del i Klitegne, f. Eks. i Holland; men
ogsaa her er man gaaet over til at bygge lukkede Ledninger. Da Kana-
lerne ofte faar en ret stor Dybde og langs begge Sider i ringe Højde over
Vandspejlet maa forsynes med et Banket til Passage ved Eftersyn og Rens-
ning, og Sandet kræver Anvendelsen af flade Anlæg (1 :2), bliver Bekost-
ningen ved Kanalernes Bygning forholdsvis stor.
Ved Anvendelsen af lukkede Drænledninger maa man lægge Vægt paa,
at det Materiale, der omgiver dem, ikke er saa fint, at de kan tilstoppes
deraf, hvorfor man omgiver Ledningerne med groft Grus eller lignende.
I Alperne benyttes Vandet fra de Drænledninger, der tørlægger Græsgan-
gene, til Vanding af Kvæget; men ellers benyttes som Regel til Samle-
ledninger for Drikkevand ikke de almindelige Drænrør, som kun tillader
Vandet at trænge ind gennem Stødfugerne, men særlige Rør, der er for-
synede med Aabninger langs hele Længden. Disse Rør kan være af Jern,
Beton eller brændt Ler. Jern udsættes altid med Tiden for Angreb af
Rust, hvorfor det ikke anvendes saa meget mere som tidligere, idet Beton
ogsaa vil være billigere.
Indstrømningsaabningerne maa have en saadan Størrelse, at den Vand-
mængde, hvorfor Ledningen er beregnet, kan strømme ind, uden at Hastig-
heden bliver saa stor, at de mindste Partikler i det omgivende vandførende
Lag sættes i Bevægelse. Aabningerne gøres runde eller langagtige og ikke
gerne under 8 mm, og det er godt at omgive Ledningen med et Lag af
harpet og vasket groft Grus; eventuelt kan der dannes et Filter ved An-
vendelsen af flere Lag af Grus med forskellig Finhed, idet det groveste da
lægges nærmest Ledningen. Er man ikke sikker paa saaledes at kunne holde
alt Sandet borte fra Ledningen, maa der med Mellemrum indskydes Brønde
med forsænket Bund, saa at Sandet kan samle sig i disse. Anbringes Sky-
dere for Ledningerne i Brønden, kan man benytte disse som Skyllebrønde
for de nedenfor liggende Stykker af Ledninger, idet Brønden fyldes med
Vand, og der derpaa pludselig aabnes for Ledningen nedenfor.
Man har ogsaa udført Samleledninger ved Benyttelsen af almindelige
saltglaserede Rør, idet de er lagt uden Tætningsmateriale. Dette er saa-
ledes gjort ved en af de faa Samleledninger, der er udført her i Landet.
Brønde anvendes som Regel, hvor det gælder om at vinde Vand fra
underjordiske Lag. De udføres i meget forskellig Størrelse, eftersom det
kun gælder om at forsyne et enkelt Hus med Vand eller en hel By. Som
Materiale anvendes Murværk, Beton, Jern eller Træ. Træet er dog ikke
at foretrække, da det afgiver god Voksegrund for Mos, Alger og lign, og
raadner og derved fordærver Vandet, ligesom Brøndens Varighed som Følge
deraf ikke bliver stor.