Forelæsninger Over Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen
Forfatter: J. T. Lundbye
År: 1917
Forlag: Andr. Krøyers Eftf. (Chr. Henningsen)
Sted: København
Sider: 204
UDK: 628 Lun
Trykt Som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
32
Teglsten, der lægges i flere Lag ovenpaa hinanden med aftagende Mel-
lemrum.
Som allerede nævnt reguleres Filtrets Arbejdshastighed ved den Højde,
hvori Vandet staar over Filtret. Denne gøres som Regel 0,9—1,0 m. Hvis
Filtrene ikke er overdækkede, bør den forøges til 1,2 m for at undgaa, at
Isen beskadiger Filterhuden, og det større Vandlag paavirkes ligeledes ikke
saa meget af Solvarmen om Sommeren.
Vandet maa ledes ind paa Filtret paa en saadan Maade, at der ikke op-
staar Strømninger, der kan paavirke Overfladen af Sandet, idet f. Eks.
Sandet beskyttes ved Stenfliser i nogen Afstand fra Tilløbsrøret. Tilled-
ningen kan reguleres ved Betjening af en Skyder, idet et Overløbsrør kan
bortføre Vandet, hvis der tilledes mere, end der kan passere Filtret, eller den
kan reguleres automatisk ved en Svørnmerventil.
Fig. 19. Reguleringskammer for Sandfiltrene ved Borups Allé.
Filtrets Arbejdshastighed reguleres ved paa Afløbsledningen fra Filtret
at indskyde en Brønd med Overfaldsstigbord, der kan hæves og sænkes,
eftersom man ønsker at formindske eller forøge Hastigheden og derigennem
Filtrets Ydeevne. Ved Anvendelse af en Svømmer kan man indrette Re-
gulatorer, der automatisk holder Trykket i Filtret konstant.
Filtrene kan enten bygges aabne eller overdækkede, det første er selv-
følgelig det billigste. Overdækningen kan enten bestaa af en Tagkonstruk-
tion eller være en Overhvælvning. Ved aabne Filtre indtræder der om
Sommeren let en Vegetation af Alger, og forskellige Vanddyr, hvis Æg føres
med af Vandet, kan ogsaa udvikle sig; om Vinteren generes Driften ofte af
Is. Derimod luftes Vandet i nogle Tilfælde ikke nok, hvis Filtrene er over-
dækkede. For at Isen lettere kan fjernes, gøres Siderne og da navnlig
den øvre Del af dem stærkt heldende ved aabne Filtre.