Forelæsninger Over Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen

56 man i Slutningen af Tredserne at kloakere flere større Byer. I Frank- furt a. M. udførte W. Lindley, efterfulgt af sin Søn W. H. Lindley, et Anlæg, i Stettin byggedes et af Hobrecht og i Danzig et af E. Wiebe. I 1873 paabegyndtes Kloakeringen af Berlin under Ledelse af Hobrecht, og efterhaanden er de fleste Byer fulgt med i denne sani- tære Udvikling. I Paris fandtes allerede i den senere Middelalder nogle Ledninger, der aabenbart var Efterligninger af de stadig eksisterende romerske Led- ninger paa Seineøen; men den meste Afvanding skete dog gennem aabne Grøfter. Da Koleraen ogsaa hærgede denne By stærkt i 1832, blev der under Belgrand’s Ledelse i Halvtredserne samtidig med Hausmann’s Gade- gennembrud anlagt 3 Hovedsamleledninger gennem Byen. I København paabegyndtes Indførelsen af et ordnet Kloaksystem i 1860. Forarbejder. Inden man gaar til Opstilling af et Kloakprojekt, maa man ved grundige Forarbejder fastslaa ikke alene den nuværende Grænse for Afvandings- omraadet, men ogsaa den fremtidige, idet man ser rimeligt langt ud i Frem- tiden, og ligesom ved Anlæget af Vandværker tager Hensyn til en I il- vækst af Befolkningen. Det er ikke nok at kende Befolkningens Tilvækst; men man maa ogsaa kende Hovedlinierne for den kommende Bebyggelse. Her er det godt at holde sig for Øje, at hvis Lægningen af en Ledning kan skydes 15—20 Aar ud i Fremtiden, kan man anvende det dobbelte Beløb paa Udførelsen af den. Det gælder derfor om at lægge sin Plan saaledes, at den passer for Byens nærmeste Udviklingstrin; men at den ogsaa uden store Forandringer kan passe i Fremtiden. Beliggenheden afVandskellenei Byens Omegn maa man overalt udfinde, og man maa overveje, om Vandet stadig skal bibeholde Retningen af sit tidligere Løb. Endvidere maa man kende Grundvandspejlets Højde overalt paa Terrainet, da der dels kan blive lale om en Sænkning af dette, dg Bekostningen ved Ledningernes Udførelse stiger, hvis det staar højt. Hvis de forhaandenværende Brønde ikke giver tilstrækkelige Op- lysninger i saa Henseende, maa man foretage specielle Undersøgelser ved Hjælp af Boringer. Ligeledes maa der ved Boringer skaffes de nødvendige Oplysninger om Jordbundsforholdene paa de Steder og i de Dybder, hvori der skal arbejdes. Endelig maa man kende alle Forhold vedrørende Recipienten. Dette kan være Havet, en Sø eller et Vandløb, og man undersøger da de forskellige Vandstande og for Vandløbs Vedkommende de tilsvarende Vand- mængder. Et tilfældigt Sammentræf af højeste Vandspejl i Recipienten og stærkeste Regnskyl maa ikke give Anledning til Oversvømmelser. Som Maalestok for Oversigtsplaner kan 1 : 10 000 eller 1 :20 000 være passende, medens den senere Projektering udføres paa Planer i Maalestoks-