Forelæsninger Over Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen

_____ __________________________________________ 58 være størst om Lørdagen og mindst orn Søndagen. Afløbsmængden pr. Time kan gaa ned til 2—3 % af hele Døgnets Afløbsmængde. Regnmængden er det af stor Vigtighed at kende, da Kloakerne skal være store nok til at bortføre den største forekommende Regnmængde. Nedbøren maales i mm Vandhøjde, og 1 mm/Time svarer til 2,78 l./Sek./ha.; den maales ved Hjælp af selvregistrerende Regnmaalere, for at man ikke alene kan faa Regnmængdens absolute Størrelse, men ogsaa Regnens Inten- sitet til forskellige Tider, idet de særlig heftige Regnskyl som Regel kun er af ganske kort Varighed. Ved Dimensioneringen af Ledningerne gælder det om at faa disse store nok til straks at kunne bortføre den faldende Regn, uden at Vandet bliver staaende endog kun kortvarigt paa Gaderne. En Regnmængde af 1 mm i Minuttet svarer til 167 sl/ha. I København regnes med en Intensitet sva- rende til 40 mm/Time, hvilket bliver 111 sl/ha., idet man i Juni 1863 har maalt en Nedbør af 30 mm i Løbet af 45 Minutter. Som Regel kan man for Danmark regne med en Nedbør, svarende til mellem 70 og 150 sl/ha, medens man andre Steder maa benytte andre Grænseværdier, saaledes maa der i Schweiz regnes mellem 125 og 200 sl/ha. Hele Nedbøren kommer ikke i Kloakerne, noget opsuges af Jorden og en Del fordamper; men disse Mængder er selvfølgelig afhængige af Be- skaffenheden af de Flader, hvorpaa Regnen falder, og af Regnens Varighed, idet der er Grænser for den Vandmængde, der kan indsuges. Man tager Hensyn hertil ved at multiplicere den fundne Regnmængde med en Red uk- tionskoefficient, hvis Størrelse ved Forsøg er fundet som: Skifertage ____......................... 0,95 Paptage, Tegltage .................... 0,9 Asfalterede Flader .................... 0,85—0,9 Engelsk Brolægning .................. 0,8 —0,85 Almindelig Brolægning ................ 0,4 —0,5 Macadam ............................ 0,25—0,45 Grusede Flader ...................... 0,15—0,30 Ved større Terrainer skønner man, idet man benytter følgende Koef- ficienter: For den ældre tætbebyggede Bykerne.. 0,7 —0,9 - de tilgrænsende Kvarterer ....... 0,5 —0,7 - Kvarterer med aaben Bebyggelse.. 0,25—0,5 - Øvelsespladser, Banegaarde ..... 0,1 —0,3 - Anlæg, Haver og lignende ....... 0,05—0,25 - Skovparker ..................... 0,01—0,2 For at kunne benytte disse Tal er det naturligvis nødvendigt, at der foreligger en Bebyggelsesplan, der i hvert Fald indeholder Hovedvejene og Hovedtrækkene i den kommende Bebyggelse for de Arealer, der endnu ikke er bebyggede; men hvis Afvanding dog i Principe! skal fastlægges.