Forelæsninger Over Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen
Forfatter: J. T. Lundbye
År: 1917
Forlag: Andr. Krøyers Eftf. (Chr. Henningsen)
Sted: København
Sider: 204
UDK: 628 Lun
Trykt Som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
66
Betonrør har i de senere Aar faaet større og større Anvendelse.
De fremstilles ved Stampning af en Betonblanding i tynde Lag i Forme af
Træ eller Jern; Blandingen fugtes lidt før den fyldes i Formen og stampes,
indtil der viser sig Vand paa Overfladen. Til mindre Rør anvendes Blan-
dinger af Cement og groft Grus, medens man til større Rør tillige benytter
Granitskærver, hvis Størrelse da ikke maa være større, end at de tillader
en fast Stampning uden at lægge sig udvendig eller indvendig i Formen, saa
at Røret bagefter ikke viser sig glat. Hvis man benytter en Mørtel, der er
magrere end 1 Del Cement og 2'/2 Dele Sand, bør man langs Rørets Inderside
anbringe et særligt Pudslag i Blandingsforholdet 1 Del Cement og 1 Del Sand,
hvilken Blanding ogsaa særlig egner sig til at anbringe som et 1,5—5 cm tykt
Slidlag i Bundrenden. Da Hærdningstiden spiller stor Rolle for Rørenes
Styrke, bør de ved Støbningen mærkes med Datoen for denne.
Da Betonen angribes af forskellige Syrer, naar de overskrider en vis
Styrkegrad, har man paa Steder, hvor Tilstedeværelsen af saadanne Syrer
kan ventes, f. Eks. ved, Afløb fra kemiske Fabriker og Apotheker, forsynet
Rørene med et Indlæg af saltglaserede brændte Lerrør eller givet dem et
Overtræk af Asfalt; hvis dette Overtræk ikke er tykkere, end at det cfter-
haanden slides af, vil det selvfølgelig ikke give nogen virksom Beskyttelse
i Længden.
For at spare i Godstykkelse anvendes meget at forsyne Rørene med et
Jernindlæg.
Hvor større Ledninger bygges paa Stedet kan de opinures af t i 1 h u g n e
naturlige Sten eller af Klinker. Det første anvendes paa Steder, hvor
naturlige Sten er ret billige, f. Eks. benyttes i Paris næsten udelukkende
Kalksten. For at opnaa fornøden Qlathed og Vandtæthed kan man give dem
et indvendigt Pudslag.
Hvor der benyttes Klinker, kan de alle eller en Del af dem være
særlig formede, saa at de tillader Udførelsen af de forholdsvis smaa Hvæl-
vinger med saa tynde Fuger som muligt. Klinkerne maa ved Brændingen
have naaet en saadan Fasthed, at de giver fornøden Vandtæthed, da Led-
ningen i modsat Tilfælde maa forsynes med et Pudslag. For at gøre Bund-
renden saa glat som mulig, lægges den ofte af særlig sammenmurede Blokke,
der mures i Forvejen i omvendt Stilling over særlige Lærebuer.
Ved Støbning af Betonledninger paa Stedet gælder det
samme som om Støbning af Betonrør; ogsaa her anvendes hyppigt en Støb-
ning af Bundblokkene i Forvejen. I enkelte Tilfælde kan man udføre hele
Ledningen af færdigstøbte Blokke for saaledes at forcere Arbejdet i Grav-
ningen, da der hurtigere kan fyldes over en saadan Ledning end over en
Ledning, der helt er støbt paa Stedet.
Jernindlæg benyttes meget i Betonledninger og kan f. Eks. tillade An-
vendelsen af fladere Hvælvinger, end der ellers kunde være Tale om.