Vejledning Til At Kende Sejlskibe
Med Tekst Og Illustrationer

Forfatter: Carl Hansen

År: 1896

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 56

UDK: 629.123.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 68 Forrige Næste
12 med Bougsprydet forude, der en Gang foranledigede en mindre kyndig Tilskuer til at forveksle For- og Agterende; han — det var nu forresten en Dame — kom nemlig til at tænke paa en Ko, der bisser med fremstrakte Horn og Halen staaende stift i Vejret. — Paa større Skibe anbringes Baade over Skibssiden agterude, Laaringsfartøjer, ophængte i Jollebomme (se Tavle XXII). »Lauring« og »Gilling« betegne omtrent det samme, nemlig det indfaldende Parli af Skibs- siden under Hækken, medens den udbuede Runding, hvor den svinger ned imod Kølen, hedder »Kimmingen«. Som det allerede bemærkedes fra Dækket, ses for- ude Ankerklydset og Kranbjælken. Under denne hænger Ankeret i sin »Ring« med »Læggen« pegende bagud, den ene »Flig« kastet over »Svineryggen«, og den anden ragende frit ud. Se forøvrigt Tavle III. Helt forude, som Afslutning paa del hele præsenterer Forstævnen sig med dens Fortsættelse: »Krigen« forneden og Skægget foroven. Saaledes benæv- nes nemlig den brede Træplade, der som en skarp, udbuet Kant strækker sig frem foran Stævnen. Den er for det meste prydet med malede eller forgyldte Ornamenter, underliden med en Gallionsfigur, der i Regelen forestiller den Kvinde, efter hvem Skibet er opkaldt, forhaabentlig dog uden at ligne altfor siaaende, da Ansigtstrækkene og Formerne pleje at være alt andet end bedaa- rende. Paa ældre Skibe trænes en Gallion, en Trækonstruktion, der fra Skæg- get føres skrant ind til Skibssiden. (Se Tavle XXIII). Skade, at den er gaaet af Brug; thi ved at bryde Linierne og markere dem ved kraftige Skygger gør den en udmærket Virkning. Ved Siden deraf er en moderne Forstævn ikke fri for at tage sig noget tarvelig og »skaldet« ud. Et Skibsskrog rejser sin Forende lidt højere over Vandet end Agierenden, og det er altid lidt lavere paa Midten end ved Stævnene. Det siges af den Grund at have »Spring«; nogle, som Jagter og Galeaser, have del i høj Grad; man kunde fristes til at kalde dem svejryggede (Tavle XXIV); hermed følger gerne en bred, fyldig Boug, medens de skarptbyggede Fartøjer have langt mindre Spring. Et Skib ligger altid noget dybere i Vandet agter end for, og Forskellen mellem Dybgaaendet for og agter betegnes ved Udtrykket S ly ri as lighed. Jo skarpere og smallere et Skib er, desto større maa dels Styrlastighed være, deslo dybere stikker det med Agterenden. Det er allerede antydet, at Forholdet imellem Skrogels Længde og Bredde kan veksle en Del; der er lange og smalle Skibe saavel som korte og brede. Men Hovedregelen er dog, al Bredden skal udgøre en Trediedel I il en fjerde- del af Længden. Nedenfor anføres eksempelvis nogle Maal, der passe lor en middelstor Skonnert, og for at samle Tallene paa eet Sted, opgives tillige Maalene for de vigtigste Dele af Rejsningen.