Vejledning Til At Kende Sejlskibe
Med Tekst Og Illustrationer
Forfatter: Carl Hansen
År: 1896
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 56
UDK: 629.123.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
med Bougsprydet forude, der en Gang foranledigede en mindre kyndig Tilskuer
til at forveksle For- og Agterende; han — det var nu forresten en Dame — kom
nemlig til at tænke paa en Ko, der bisser med fremstrakte Horn og Halen
staaende stift i Vejret. — Paa større Skibe anbringes Baade over Skibssiden
agterude, Laaringsfartøjer, ophængte i Jollebomme (se Tavle XXII). »Lauring«
og »Gilling« betegne omtrent det samme, nemlig det indfaldende Parli af Skibs-
siden under Hækken, medens den udbuede Runding, hvor den svinger ned imod
Kølen, hedder »Kimmingen«. Som det allerede bemærkedes fra Dækket, ses for-
ude Ankerklydset og Kranbjælken. Under denne hænger Ankeret i sin »Ring«
med »Læggen« pegende bagud, den ene »Flig« kastet over »Svineryggen«, og den
anden ragende frit ud. Se forøvrigt Tavle III.
Helt forude, som Afslutning paa del hele præsenterer Forstævnen sig
med dens Fortsættelse: »Krigen« forneden og Skægget foroven. Saaledes benæv-
nes nemlig den brede Træplade, der som en skarp, udbuet Kant strækker sig
frem foran Stævnen. Den er for det meste prydet med malede eller forgyldte
Ornamenter, underliden med en Gallionsfigur, der i Regelen forestiller den
Kvinde, efter hvem Skibet er opkaldt, forhaabentlig dog uden at ligne altfor
siaaende, da Ansigtstrækkene og Formerne pleje at være alt andet end bedaa-
rende. Paa ældre Skibe trænes en Gallion, en Trækonstruktion, der fra Skæg-
get føres skrant ind til Skibssiden. (Se Tavle XXIII). Skade, at den er gaaet af
Brug; thi ved at bryde Linierne og markere dem ved kraftige Skygger gør den
en udmærket Virkning. Ved Siden deraf er en moderne Forstævn ikke fri for
at tage sig noget tarvelig og »skaldet« ud.
Et Skibsskrog rejser sin Forende lidt højere over Vandet end Agierenden,
og det er altid lidt lavere paa Midten end ved Stævnene. Det siges af den
Grund at have »Spring«; nogle, som Jagter og Galeaser, have del i høj Grad;
man kunde fristes til at kalde dem svejryggede (Tavle XXIV); hermed følger gerne
en bred, fyldig Boug, medens de skarptbyggede Fartøjer have langt mindre Spring.
Et Skib ligger altid noget dybere i Vandet agter end for, og Forskellen
mellem Dybgaaendet for og agter betegnes ved Udtrykket S ly ri as lighed. Jo
skarpere og smallere et Skib er, desto større maa dels Styrlastighed være, deslo
dybere stikker det med Agterenden.
Det er allerede antydet, at Forholdet imellem Skrogels Længde og Bredde
kan veksle en Del; der er lange og smalle Skibe saavel som korte og brede.
Men Hovedregelen er dog, al Bredden skal udgøre en Trediedel I il en fjerde-
del af Længden. Nedenfor anføres eksempelvis nogle Maal, der passe lor en
middelstor Skonnert, og for at samle Tallene paa eet Sted, opgives tillige Maalene
for de vigtigste Dele af Rejsningen.