Vejledning Til At Kende Sejlskibe
Med Tekst Og Illustrationer

Skrogets Længde............................................ Bredde.................................................................................. Stormastens Længde fra Kølsvinet til Dækket................ — fra Dækket til Æselshovedet............. — deraf Toppen over Salingen.............. Storstangens Længde......................................... Hele Storrejsningens Længde fra Dæk til Flagknap altsaa_____ Fokkemastens Længde over Dækket.......................... Forrestangens Længde....................................... Hele Forrejsningens Længde altsaa........................... Bougsprydets Længde...................................... Klyvei'bommens — ...................................... Fokkeraaens — ...................................... Topsej Israaens — ...................................... Brami'aaens — ...................................... 100 Fod 27 > 12 > GO » 6 > 36 > 96 > 56 > 32 > 88 » 14 > 25 » 40 > 30 > 20 Sluttelig tilføjes, at Skibsskrogets Bund er kobberforhud cl □ : beklædt med tynde Kobberplader for at beskytte det. __________ 2. REJSNINGEN omfatter Master, Tovværk og Sejl. Masternes Antal er forskelligt efter Skibets Størrelse; der er Sejlskibe med een, lo eller tre, ja endog fire eller fem Master; men saadanne ses saa sjældent i vore Farvande, at vi holde os til tre som det højeste Antal. De benævnes, forfra bagtil regnet, Fore- eller Fokke mast, Stormast, og Mesan- eller Kryds ni a st. Hvor der kun er lo, hedde de Fokke- og Stormast, saafremt den agterste er højest; Si or- og Mesan ni a st, naar det omvendte Forhold finder Sted. Paa de mindste Fartøjer, hvad enten de have een eller to Master, ere disse tildannede afen enkelt Fyrre- eller Granstamme. Den øversle Del, Toppen, ender i en flad Knap med en lille Skive for Flaglinen og er spinklere end den nederste Del. Overgangen imellem det tykkere og det tyndere Parti er ikke altid jævn men ofte brat og kaldes da Afsætningen (se Tavle IV Fig 4), der tjener til Anbringelse af »Godset« (se Side 17). En saadan Mast betegne vi som jagtrigget, fordi den er typisk for Jagten. Skal Masten være højere, strækker en enkelt Stamme ikke til, og den maa derfor sammensættes af liere Stykker, to, tre eller i sjældne Tilfælde lire. Hvor den dannes af lo Stykker, kaldes det nederste den egentlige Mast eller blot Masten, del øverste Faslestangen eller Slangen og til disse Be-