Vejledning Til At Kende Sejlskibe
Med Tekst Og Illustrationer

17 nævneiser føjes Tillægget »Fokke« eller »Store« for nærmere at angive Pladsen. Masten naar helt ned til Skibets Bund, .hvor dens »Rod« ved en Tap er indplantet i Kølsvinet. De to Stykker forenes ved Salingen og Æsel shoved et. Den første dannes af to paalangs liggende Træstykker, et paa hver Side, der hvile paa Kæberne, to opadtil bredere Plader, (ler ere spigrede til Masten. Tværs over Salingerne ligger et Par Stokke, Salingshornene, ved hvilke Stænge- vantet udspændes. Æselshovedet er en aflang Plade med afrundede Hjørner og forsynet med to Huller, det bageste bestemt til at optage Spidsen af Masten, det forreste til Gennemgang for Stangen. Det Afsnit af Mast og Slang, der staar imellem Salingen og Æselshovedet, benævnes henholdsvis Mastens »Top« og Stangens »Rod«. For at Stangen ikke skal glide ned imellem Salingerne, er den forsynet med en Tværstok, »Slutholtet«, der er slukket igennem et Hul, »Slutgattet«, i Rodens nederste Ende. (Tavle V, 6). Stangens Top kaldes »Bramtoppen«, og denne fortsættes ofte af en Bovenbram- eller Røjeltop. Vi ville give en Mast af den Beskaffenhed, vi nu have skildret, Betegnelsen skonnertrigget. (Tavle IV, 3). Bestaar Masten al tre Stykker, ere de to øverste, Bramstangen og Faste- stangen, sammenføjede paa samme Maade som ovenfor beskrevet, nemlig ved en Stængesal ing og et Æselshoved, hvorimod der i Forbindelsen imellem Stang og Mast indskydes et Mærs, et halvkredsformet Gulv, afrundet fortil og lige af- skaaiet bagtil. Del Miler paa 1 værsalinger og har en Aabning inde ved Masten, hvorigennem Vantet føres op; til dets Siderande er Stængevantet befæstet. (Tavle V). Paa el fuldrigget Skil) ere alle tre Master sammensatte af 3 Stykker med til- hørende Mærs og Stængesaling, og vi betegne derfor en saadan Mast som fuld- rigget (Tavle IV, 1 og 2). Hvor Masten bestaar al fire Stykker, kommer endnu en Bramsaling til. Disse Master og Stænger, der stige saa højt til Vejrs og dertil skulle mod- staa Presset af Sejlene, maa selvfølgelig forsvarligt afstives og sikkres i deres Stilling. Dette sker ved Hjælp af stærke Tove, forfærdigede enten af Hamp eller Jærn. De sidste ere efterhaanden komne meget i Brug, fordi de ere betydelig tyndere end Hampetove og (lerfor frembyde mindre Vindfang, ligesom de vel ogsaa ere stærkere. Men de tage sig ikke saa godt ud; netop denne Afveksling imellem Tove af forskellig Førlighed fra de svære Storestag til de smækkre Røjel- barduner giver et livfuldt og karakteristisk Billede. Ligesom altid, hvor der op- slaar Strid, maa de æstetiske Hensyn vige for de praktiske. Støttelovene repræ- senteres al Vant, Barduner og Slag. Vantet udspændes imellem »Toppen« af den egentlige Mast og Skibs- skrogets Side. El Par »Vanislag« eller »Hovedtove« danne et »Spand« og lægges i en Bugt omkring Mastetoppen — samtlige Bugter kaldes »Godset« — og herfra