Vejledning Til At Kende Sejlskibe
Med Tekst Og Illustrationer

19 trækkes de ned til Røstet, et Sæt til Styrbord, det næste til Bagbord o. s. fr. En Jagt har sjældent mere end tre Hovedlove paa hver Side, et fuldtrigget Handelsskib i Regelen 5 i Fokkevantet, 6 i Store- og 4 i Mesanvant. I den nedeiste Ende af Vantstagene sidde »Jomfruer«, som med »Taljerel)« »sys« til Jomfruer, der have Plads i Røstet (se Tavle VI Fig. 1, 8—10). Et Røst med brede Bænke, der staa ud fra Skibssiden, bruges nu kun af store Skibe; undertiden er der to Bænke, den ene over den anden, »dobbelt« Røst (se Tab. XIX). Ellers nøjes man med Røstskinner, der ere bollede fast til Skibets Side (Tavle AI tig. 1, 14). 1 værs over Hovedlovene trækkes tynde Liner, Vævlin ger, hvorved der fremkommer Rebstiger, ad hvilke Folkene gaa til Vejrs. Over den øverste Række Jomfruer ligger en vandret Stok, Spredholtet, hvis Bestemmelse frem- gaar af Navnet. Stænge vantet gaar fra Stængesalingen til Yderkanten af Mærset, og her- ha stiler det korte, stejle Pyttingsvant ind imod Masten. (Tavle V 10). Bram vant et drages fra Bramstangens Top nedover Stængesalingens Horn til Stangen. (Tavle IV Fig. 1, 5). Bardunerne (lavle IV, Fig. 1 og 2. 4, 6, 7) ere lange Tove, der forbinde Stænger og Toppe med Skibssiden, fastgjorte forneden ved Hjælp af »Jomfruer« ligesom Vantet eller paa anden Maade. De faa Navn efter den Del af Rejs- ningen, hvorfra de udgaa. Man har Fore-, Store- og Kryds-Stængebarduner, der for det meste ere dobbelte; Brambarduner og Røjelbardunere kunn ud- spærres til Siden ved en »Udrigger« i Stængesalingen, for at de ikke skulle genere ved al ligge for klos op ad den øvrige Rejsning (se Tab. XXI). Slagene, (se f. Eks. Tab. XIV og XV), de Tove, som støtte Masterne for- tflci, flækkes fia Mast til Mast og fra Fokkemasten til Bougsprydet. De sær- skilte Benævnelser afledes paa samme Maade som Bardunernes. Vi have altsaa f. Eks.: Fore-, Store- og Kryds-Stængestag, -Brainstag o. s. v. De tre nederste Slag hedde Fokke-, Store- og Mesanstag, hvoraf de to første ere meget føre og som oftest dobbelte; Fokkestaget plejer paa Skibe, hvis Foremast er fuldrigget, al række ud til Midten af Sprydet og fører som Regel ikke Sejl. Dette er der- imod Ti Hældet med flere af de andre Forestag, idet de tjene til Ophængning af Forsej lene. I saa Fald kaldes de Lejdere: Jagerlejder, Kly verlejder; de føres igennem Huller i Klyverbommen ned under Bougsprydet til Hager paa Pynfe- netstokken og derfra ind igennem Stævnen. Forestængeslaget er dobbelt og bærer Forestængestagsejlet Ogsaa Slagene, der forløbe imellem Maslerne, ere sejlbærende. Bougsprydet (Tavle VII) kan betragtes som en stærkt foroverhældendé Mast, der udgaar fra Forstævnen, I ældre Tid, da der anbragtes Sejl under det, var 3*