Vejledning Til At Kende Sejlskibe
Med Tekst Og Illustrationer

21 Ligheden endnu mere iøjnefaldende. Det sammensættes af to (eller tre) Stykker, det egentlige Spryd og Klyverbommen, forenede ved et Æselshoved. Først- nævnte støttes til Siderne af Sprydbarduner, nedad ved Vat er s tag og er ved Vulingen surret til Forstævnen eller Skægget. Klyverbonimen med dens Fortsættelse Jagerbom men hviler ovenpaa — paa Smaafartøjer ved Siden af — Sprydet og peger et langt Stykke ud over dette. Saavel Botel urerne, der rage ud over Kranbjælken (Tavle VII, Fig. 1 og 2V), som Pyntenetstokken, der hænger ned under Æselshovedet, tjene til Udspærring af Forstøtningstovene, nemlig hen- holdsvis de sideværts Kl yver- og Jagerbarduner og de nedadgaaende Pynte- nets- For- og Agterhalere. Perte eller »Trædetove«, hvorpaa Folkene kunne staa under deres Arbejde, hænge i Buer under Klyverbommen. Vi have nu beskrevet Rejsningens faste Dele, dens Skelet, kunde man sige, og man vil have set, hvor regelmæssigt de føje sig sammen til et let overskueligt Hele, hvis mange Enkeltheder ikke forvirre Øjet. SEJLENE forfærdiges af Sejldug, vævet af Hamp, der skæres i aflange Bredder, Brog, hvoraf flere eller færre sys sammen til Flader af trekantet eller firkantet Form. Sømmene kaldes Naad. Langs Randen er Sejldugen lagt dobbelt og fasthæftet til cl Tov, Li gl i neu, der omgiver Sejlet som en smal Ramme eller Indfatning. Siderne kakies Lig; det øverste er fæstet enten til en Gaffel, en Raa eller et Stag (Stander), og herefter inddele vi Sejlene i Gaffelsej 1, Raasejl og Stagsejl. (Tavle VIII). Af Hjørnerne benævnes det nederste forreste Halsbarmen; det udspændes ved et Tov, Halsen, medens del nederste bagesle kaldes Skød])ar- men, og strækkes ved Skødet. Flere af Sejlene ere forsynede med Robb aa nd eller Knyt leiser, ordnede rækkevis. Ved Hjælp af disse formindskes Sejlets Flade — det »robes« — idet enten en Del af det hives op til Raaen og her fastgøres, eller den fri nederste Rand rulles sammen og bindes op derved, at Rebbaandene knyttes. Alle Sejl skulle saavel kunne hejses og udfoldes som bjærges og opgives; (lernæst skulle de, alt eftersom Vindretningen fordrer del, kunne stilles saaledes, at deres Flade snart staar mere tværskibs, snart mere langskibs. Til Udførelsen af alle disse Manøvrer benyttes forskellige Tove og Taljer, hvorom nærmere ved Beskrivelsen af de enkelte Sejl. Gaffelsejlet (Tavle VIII Fig. 1. Tavle IX) har .cn skævt firkantet Facon. Gaffelliget er hæftet til en Gaffel, enten ophængt i Ringe, der kunne glide frem og tilbage, eller bundet fast. Det forreste, Masteliget, holdes ind til Masten ved vide Ringe, »Mastebaand«, eller paa Smaaskibe ved en Lidseline