Vejledning Til At Kende Sejlskibe
Med Tekst Og Illustrationer

Forfatter: Carl Hansen

År: 1896

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 56

UDK: 629.123.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 68 Forrige Næste
23 med »Kloder« (Trækugler), der slynger sig om Masten. Underliget, der har en nedadbuet Runding, »Kappen«, strækkes ved Hjælp af Skødet ud langs Bom- men. Agterliget vender frit bagtil. Af Hjørner har det foruden Hals- og 5 kødbarm, lo opadvendte, nemlig Kværken fortil og Faidshornet bagtil. Gaffelen er et stangformet Rundholt, hvis forreste Ende er formet som en Klo hl al gribe om Masten med — eller om Snovmasten, hvor en'saadan findes, en spinkel Hjælpemast bag ved den anden, alene bestemt til Anbringelse af Gaffelsejlet. (Tavle XIX og XXIII). Kloens Grene ere forbundne ved en Hakke, i Almindelighed et Par Snore med Kloder, der omfatte Masten. Gaffe- lens In bagestc Spids, dens Nok, viser skrant opad. Den hejses og fires i sine lo Fald, Klo- og Pikfaldet. Nokken bærer ofle en lilok med en Line, der kan benyttes baade som Flagfald og Nedhaler. Tillige er den i Regelen’ for- synet med Gærder, et til hver Side, for dermed at kunne føres over til Styr- bord eller Bagbord. Bommen ligger vandret og er baade længere og sværere end Gaffelen. Ligesom denne slutter den med en Klo omkring Masten, og i den anden Ende bærer den Bom sk ødet, hvormed den hales over til Siden, og Bo ni dirk en, hvori den kan løftes. Et Gaffelsejl opgives paa forskellig Maade. Man kan ligefrem trække Gaffelen ned og lade hele Sejlet glide ned mod Bommen, hvor det da lægges i Længdefolder og fastbindes. Eller det hales ind li] Masten; Gaffelliget, der i saa Fald har Ringe omkring Gaffelen, ved en Indhaler, Agterliget ved Gi vt o ve. l-lk i endelig, naar Gafle!liget er fast, ved i Givtove at inddrage Agterliget saavel til Gaffelen som til Masten. Tremastede Skibe have altid et Gaffelsejl paa Mesanmasten, der har sit Navn eller det; det kaldes nemlig Mesan. Tidligere anvendtes Gaffelsejl ogsaa paa de andre Master og benævnedes da Gaffelfok og Gaffelabe (resp. paa Fore- og Storemast). Nu til Dags erstalles de som oftest af Stagsejl. Paa to- mastede Skibe er det ligeledes fortrinsvis i Brug paa den agterste Mast. Paa en Brig kaldes det Biigsejl (lavle XXIII), paa Skonnertbrigger og Skonnerter Storsejl (lavle IX, XV), paa Galeaser Mesan. Ogsaa her træde ofte Stagsejl i Stedet for del forreste Gaffelsejl. Paa Skonnerter bibeholdes det i Reglen, paa Tavle VII. Et Bougspryd. I. Klyverbom. VII. Kranbjælke. 5. Fore-Stængestag. 11. Jager-Pyntenets-Forhaler. II. Æselshoved. 1. Fore-Bovenbram- 6. Fokkestag. 12. Klyver-Pyntenets-For- III. Pyntenetstok. eller Røjelstag. 7. Jagerbardun. haler. IV. Spryd. 2. Jagerlejder. 8. Klyverbardun. 13. Pyntenets-Agterhal ere V. Botel ur. 3. Fore-Bramstag. 9. Sprydbardun. (bagbords og styrbords). VI. Ankerklyds. 4. Klyverlejder. 10. Trædetov.