Vejledning Til At Kende Sejlskibe
Med Tekst Og Illustrationer

25 For- og Agter-Skonnerter altid, og benævnes S kon nert sejl (Tavle IX D, XV). Paa Galeaser kaldes det forreste Gaffelsejl: Storsejl (Tab. XVIII Fig. 3 e), det bageste Mesan (sammesteds f.). Over Gaffelsejlet anbringes paa Barker, Skonnertbrigger, Skonnerter, Gale- aser, Skipper, Kuttere og Jagter et Gaf fel top sejl. Foruden det Arrangement, der er vist paa Tegningen (Tavle IX F, XV), kan det ogsaa ophænges i en Gaffel- topsejl sraa. (Se Tavle XXIV Fig. 3). Raasejlefs øverste Lig er fastslaaet til en Raa. (Tavle VIII Fig. 3). Denne er et stangformet Rundholt, der ophænges vandret paa tværs af Mastens Forside. Den er førest paa Midten og tilspidset mod begge Ender, Nokkerne. Langs Overkanten har den el »Stræktov«, en Jærnstang, hvortil Sejlet fæstes. Den holdes ind til Masten ved en Bøjle eller Rakke (se Tavle VIII Fig. 4); denne er paa »Underræerne« (o: Fokke-, Stor- og Bergineraaen) saml paa Undermærseraaen af en niere sammensat Konstruktion, der tillader en Sving- ning af Raaen i forskellig Retning (Tavle V 14). De kunne saaledes »kajes«, bringes i en Skraastilling med den ene Nok ned, den anden op; derved undgaas Kollision med andre Skibes Tovværk (Tavle XIX). Skulle ogsaa de øvrige Ræer kajes — en Maade at vise Sorg paa — maa de først udrakkes. En Raa hejses og fires i Faldet og hænger, naar Sejlet er opgivet og Raaen sænket, i sine Toplenter, Tove fra Masten ud til Nokkerne. (Tavle X. 1—3). Naar Sejlet sættes til, hejses Raaen højere op, hvorved Toplenterne slækkes og hænge som Buer under Raaen (se Tavle XIV. 1—3). Undermærseræerne, der altid forblive paa deres Plads, have som Regel ingen Toplenter, undtagen paa meget store Skibe for at støtte den svære Raa; de ere da fastgjorte midt imellem Nokken og Raaens Tavle VIII. Sejl. 1. 2. 3. 4. Fig. 1. Gaffelsejl. Gaffel. 5. Faldshorn. 9. Mastebaand. Gaffelens Nok. 6. Gaffellig. 10. Halsbarm. Klo. 7. Kværken. 11. Underlig. Rakke. 8. Mastelig. 12. Skødbarm. 13. Rebkous. 14. Rebbaand. 15. Rebhuller. 16. Agterlig. 17. Brog. 18. Naad. 1. 2. Fig. 2. Stagsejl. Stag. 3. Løjert. 5. Halsbarm. 7. Skødbarm. 9. Faldshorn. 4. Standerlig. 6. Underlig. 8. Rebbaand. 10. 11. Agterlig. Nedhaler. Blok til samme. 1. 2. 3. Fig. 3. Raasejl (Topsejl til en Topsejls Raa. 4. Rebbolt. 7. Skødbarm. Raaens Nok. 5. Rebbaand. 8. Skøde. Raalig. 6. Staaende Lig el. Sidelig. 9. Skivgat. Skonnert). 10. Buggaardingsløjert. 11. Rebløjert. 12. Underlig. Fig. i. En Raa (Bramraa). 1. Rakke. 2. Nok. 3. Skivgat til Røjelskødet.