Vejledning Til At Kende Sejlskibe
Med Tekst Og Illustrationer
Forfatter: Carl Hansen
År: 1896
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 56
UDK: 629.123.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
27
Midte. Underræernes Toplenter ledes igennem Blokke i Æselshovedet, saa al de
kunne forkortes og forlænges efter Behov.
Den vigtigste Bevægelse, der skal kunne udføres med en Raa, er en Sving-
ning om Masten; den skal fra sin Tværstilling kunne føres sidelængs om til
Styrbord og Bagbord, saa al den ene Nok viser mere eller mindre skraat fremad,
den anden tilbage. Dette kaldes at brase en Raa, og dertil benyttes Biaserne,
lange Tove, udgaaende fra Raanokkerne, der fra Fokke- og Storrejsningen føres
agterud, fra Mesanrejsningen fremad. Ved Blokke og Taljer lettes Haandleringen
af de svære Ræer; deres Anbringelse ses paa Tegningen Tavle XIV (2. 4. 5. 7).
Paa store Skibe har Storraaen et dobbelt Sæl Braser foruden de sædvanlige —
der ofte agterude ere befæstede paa en Brasedavit (se Tavle XIX P.) — et Par,
der gaa forefter, de saakaldte »Kontrabraser.»
Paa Nokken af nogle Ræer sidder en Bøjle til Læsejlsspiret, en smæk-
ker Raa, hvis inderste Ende er fastsurret henimod Raaens Midte, medens den
ydersle er slukket igennem Bøjlen. Naar Læsejl skulle tilsættes, »fures« Spirene
ud langs Raaen. (Tavle XIII 6. 11).
Paa Midten af Raaen er ophængt Blokke til Skøder, Gaardinger, Givtove
og Rebtaljer. Paa Undermærseraa sidder Givtovsblokken længere ude, fordi
Skødbarmen paa Grund af Sejlets ringe Højde ikke vilde kunne række op til
Midten (se Tavle XI 7). Paa Nokken til de Sejl, der have Reb, hænger en Blok
til Rebtaljen.
Ræerne navngives efter det Sejl, de føre.
Raasejlet er firkantet, Overliget, som sagt, fastslaaet til Raaen. Herfra
skraane Sideligene, de »staaende Lig«, nedad og udefter, saa al Underliget,
der danner en indbuet Linie, »Gillingen«, er bredere end Raaliget. (Tavle VIII Pig. 3).
Tværs over Raasejlet kan der være fra een til fire Rækker Rebbaand, og
udfor hver findes da i Liget en Rebløjert (se Tavle VIII Fig. 3, 11). Under-
sejlene o: Fok, Storsejl og Berginesejl, have 1 å 2 Reb, Mærssejlene 3 ä 4, Top-
sejlet paa en Topsejls-Skonnert 2; de øvrige Raasejl have ingen Reb.
I begge de nederste Hjørner anbringes Skøder, hvormed de udspændes
til Raaen nedenfor. Skøderne føres igennem Skivgatter—Huller i Raaen, i hvilke
der sidder en Skive, der kan drejes om sin Akse (Tavle VIII Fig. 4, 3). Under-
sejlene have i hvert af deres nederste fri Hjørner to Tove, hvoraf det, der hales
fortil, kaldes Halsen, det bageste Skødet (Tavle XI 12, 11, XII, XIV). I begge
de nederste Hjørner ere ogsaa (liv love ne anbragte; de forløbe over Bagsiden af
Sejlet op gennem en Blok omtrent midtvejs paa Raaen. Mod delle Punkt træk-
kes allsaa Hjørnet op, naar man haler i Givtovet, efterat Skødet er gjort los.
Vil man alter have det ned paa sin Plads, trækker man i Skødet og firer paa
Givtovet. Alle Raasejl have Givtove undtagen Overmærssejlet, hvis Skødbarme
4*