Vejledning Til At Kende Sejlskibe
Med Tekst Og Illustrationer

31 altid blive staaende ved Underraaen; skal det opgives, haler man Overraaen ned til denne. (Tavle XI. c.). Over Porfladen af Sejlel stile Buggaardingerne fra Underliget op imod »Kouser« (Tavle XII, 14) paa Raaen og derfra til Blokke inde ved Masten. Paa Undersejlene haves tillige Nokgaardinger, der udgaa fra Sideligene (Tavle XII, 11). Begge Slags Gaardinger gøre Tjeneste ved Bjærgningen af Sejlet derved, al de dæmpe del og drage det op imod Raaen. Naar Sejlet i Givtove og Gaardinger er løftet op under Raaen, »beslaas« det, d. v. s. bindes fast med »Sejsinger« (se Tavle XII, 18). For at beskytte det beslaaede Sejl kan det (lækkes med en Presenning, den saakaldte »Særk«. Skal der robes, sænkes Raaen ved Firing paa Faldet, Sideligene hales op i Reb taljen (Tavle XI, 9 og 5); et Stykke Reb, en »Stikbout« sættes i Reb- løjerten, som hives op, og endelig knyttes Rebbaandene om den optrukne Del af Sejlet og Raaen. Bugliner hørte tidligere med til ethvert Raasejls Udstyr, men nu til Dags ere de paa Handelsskibe afskallede undtagen for Undersejlenes Vedkommende. De anvendes ved Bidevindsejlads til at strække det luv Sidelig indefter og fortil. Den Le Bugline hænger slækt ned. Anordningen ses paa Tegningerne Tavle XII, 17, XXII og XXIII. Linen stikkes i en »Hanefod« i Sideliget. I il en fuldrigget Mast (Tavle XI, XII, XIII) hører regelmæssigt fire Raa- scjl, der fra oven nedefter have følgende Navne: 1) Røjel- eller Bovcnbram- seJ1 (A), 2) Bramsejl (7?), 3) Mærssej], der paa saa godt som alle Koffardi- skibe er dobbelt: Over- (C) og Undermærssejl (/)), og 4) Undersejlet (E), der paa Fokkemasten hedder Fok, paa Stormasten Storsejl og paa Krydsmasten, saafremt Undersejl føres, Berginesejl (Tavle XX, 29). De øvrige Sejl faa som nærmere Betegnelse 1 ilføjelsen: »Pore«, »Store« eller »Kryds«. Krydsmastens Raasejl benævnes dog som oftest paa en lidt afvigende Maade, idet Mærssejlet gaar under Navn af Krydssejl, og Bramsejl og Røjel derefter henholdsvis kal- des Bo ven kryds- og Bo ve ni) o ven kryds sej I (Tavle XX, 28, 27, 26, 25). Paa Skonnertmasten haves Bramsejl og Topsejl (Tavle XVIII Fig. 1 f.)> hvilket sidste svarer til Mærssejlet Fokkeraaen har paa Skonnerter intet fast Sejl, men ved plat og rumskøds Sejlads kan en Bredfok sættes op under den (Tavle XXV, Fig. 2 og 3). Skibe, der ellers ikke føre Raasejl, som Jagter og Galeaser, have dog en Bredfokkeraa og have ct dertil hørende Sejl i Beredskab. — Fokken kan under- tiden forneden være fastgjort til en Raa eller Bom: Bom fok. Er der endnu el Raasejl over Bøjlen, kaldes det en Sk øj sol (Tavle XX, 6 og 15). »Skyskrabere« og »Maanerækkere« eksistere nærmest blot af Navn. Læsejl (Tavle XIII) ere Raasejl, der kunne ophænges under Nokkerne udenfor de faste Raasejl og saaledes forøge disses Flade i Bredden. De sættes