Vejledning Til At Kende Sejlskibe
Med Tekst Og Illustrationer

 34 til ved plat eller rumskøds Sejlads, men benyttes aldrig, naar der sejles bxlevinct De bæres af en lille Raa, Læsejlsraaen, hvis Fald vises igennem en Blok under Raanokken, medens det ydre eller Bøjtenskødet gaar igennem en Blok i Yderenden af Læsejlsspiret og det indre eller Binnenskedet farer t.l Dæks eller til Mærset. Endvidere ere de forsynede med en Nedhaler eller Bekajei. De benævnes efter det tilsvarende Raasejl eller regnede fra oven nedefter: Bram- læseil Boven- og Underlæsejl. Storsejlet har ingen Læsejl saahdt som Kry( s- mastens Sejl. Til dobbelte Mærssejl svarer paa store Skibe dobbelte, paa min- dre el enkelt Bovenlæsejl. Naar de opgives, hales de øvre ned til Mærsel, <e nedre til Dæks, og Spirene, der vare furede ud, skydes atter nul og fastgores Stagsejlet (Tavle VIII Fig 2; Tavle XV) er af trekantet Form; forreste eilet Standerliget er i Ringe, Løjerter, ophængt under et Stag, paa hvilkel del <an »fare« op eller ned, naar det hejses eller lires ved Hjælp af Faid og Nedhaler, begge tage fat i øverste Hjørne, Faidshornet. Faldet taber langs Staget op .gen- nem en Blok ved Masten og derfra til Dæks, hvor det ligesom saadanne lo« hovedet, Skøder, Givtove o. s. fr. vikles om, »tilkastes« en Koffilnagle. Nag derfor anbragte mange Steder, i Naglebænke omkring Masterne, . Lønnn^e. o.fl St Nedhaleren gaar ned jævnsides Slaget, ledet igennem en eller flere Lø e.ler særskille Kouser UI en Blok ved Grunden af Staget og herfra v.< ere hagUl ove Lønningen indenbords. I Skødbarmen hænge lo Skøder, el bagbolds og styrbords; under Sejladsen strammes det læ, medens det luv er slækt Staglok- Smaaskibe har kun eet Skøde med en Ring nederst, der glider paa en Løj bo ni, paa Dækket foran Fokkemasten, og dens Agterlig holdes ud Ørefigenet« (se Tavle XV 20). l der hænges Sejl under de fleste Slag. »I bislag sejlene« "eie de, som ere anbragte paa Lejderne til Bougsprydet, »Mellemstagsejl« de, der opsættes imellem Masterne. (Tavle XV og XX). ken paa J ærnstang, til Læ ved en Line i Vantet, »I Som allerede omtalt kan Tavle XV. Stagsejl paa en Skonnert. A. Jager. B. Klyver. C. Stagsejl. 1). Stagfok. E. Mellemstagsejl. F. Skonnertsejl. I. Gaffeltopsejl. H. Storsejl. I. Klyverbom. IV. Pyntenetstok. II I. Spryd. VI. Fokkcraa. V. Topscjlsraa. VI. Bramraa. VII. Fokkemast. VIII. Fore-Sal i ng. IX. Fore-Stang. X. Fore-Bramtop. XI. Stormast. XII. Storc-Saling. XIH. Storstang. 1. Jagerlejder. 2. Jager-Fald. 3. — Nedhaler. 4. — Skode (bagb.) 5. — — -(styrk). G. Klyverlejder. 7. Klyver-Fald. 8. — Nedhaler. 9 _ Skode (bagbords). 10. — — (styrbords). 11. Fore-Stængestag. 12. Stagsejlslejder. 13. Stagsejls-Fald. 14. Stagsejls Nedhaler. 15. Stagsejls Skode (bagb.). Iß. Fokkestag. 17. Stagfokke-Fald. iu — Nedhaler- 19. Stagfokke-Skode. 20. Ørefigen. 21. Fokke-Toplent. 22. Topsejls-Toplent. 23. Bram-Toplent. 24. Storc-Stængestag. 25. McllemstagsejlsFald. 2ß — Nedhaler. 27. — Skode (bag- bords). 28. Mcllcinstagsejls Sko- de (styrbords). 29. Storestag.