Vejledning Til At Kende Sejlskibe
Med Tekst Og Illustrationer

Forfatter: Carl Hansen

År: 1896

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 56

UDK: 629.123.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 68 Forrige Næste
Til en fuldrigget Fokkemast hører efter Regelen tre Forstagsejl, nemlig Jageren, det forreste, derefter Klyveren, der kan være dobbelt - »Bøjlen- og Binnenklyver« — og bagest Forestængestagsejl. Imellem Jager og Klyver kan indskydes en flyvende Klyver, flying gib, gib-topsail, der farer paa Fore- bramstaget (se Tavle XX. 2). Paa Skonnertmasten hedde Sejlene efter samme Rækkefølge: Jager, Kly- ver, Stagsejl og Stagfok (Tavle XV A—D); paa Jagtmasten: Jager, Kly- ver og Stagfok (Tavle XVIII Fig 5. a, b, c). Mellemstagsejlene faa Navn efter det Stag, hvortil de høre, dog kaldes det paa Storestængestaget i Almindelighed Storestagscj 1. (Tavle XX 14). Rebes kunne »Stagsejl«, Stagfok, Store- og Mesanstagsejl og ikke sjældent Klyveren. — Naar Klyveren er meget bred, forsynes den med en F rihal er, hvormed Skødbarmen kan hales frem over Forestængestaget. Skibet er nu fuldt og færdigt; vi have bygget Skroget, opsat Masterne, afstivet dem og hængt Sejlene op; der mangler blot at hejse Flaget. Pøisl og fremmest ville vi vise Skibets Nationalitet og lade derfor Dannebrog gaa til Vejrs under Mesangaffelen paa Tremasteren og Briggen, paa Stortoppen al Skonnertbriggen og Skonnerten og paa Galeasens Mesäntop, medens vi paa Jag- ten plante en Stage, et »Flagspil« i Hækken og lade del vaje derfra. (lavle XXVI). Vi glæde os ved Synet; thi inlet andel Flag forekommer os al tage sig saa brillant ud til de hvide Sejl og den blaa Sø som vort eget; hvor friskt og livligt, naar det smælder deroppe, og Solen skinner paa dets røde Dug og hvide Kors! Et rigtigt Dannebrog skal fyldestgøre Fordringerne i Forordningen af 11 le Juli 1748. Efter denne skulle de lo Felter nærmest Stangen være Kvadrater, de lo yderste Rektangler, hvis lange Side maaler P/2 Gang Kvadratens, og Kors- armenes Bredde skal være 73 af samme, altsaa udgøre x/7 al Flagets korte Side. Naar det vajer som angivet, vises, som sagt, Skibels Nationalitet; paa Fortoppen betyder det, at der ønskes Lods om Bord. Bindes del sammen, saa al det ikke kan udfolde sig frit, hejses »i Sjov«, tilkendegives, at der er Nød paa Færde. Et lille Flag fra en Siage paa Orlogsskibenes Bougspryd kaldes en »Gøs«. Foruden Nationsflaget er et Skib forsynet med mange andre biag; el Kontorflag med Rederiets Mærke, et Navneflag, et gult eller grønt Mag, som hejst paa Stortoppen betyder »smitsom Sygdom«. Men foruden de nævnte har Skibet en hel Række Signalflag, med hvilke det i Søen kan signalisere og underholde sig med de forbipasserende Skibe, meddele sil Navn og Hjem-