Vejledning Til At Kende Sejlskibe
Med Tekst Og Illustrationer

_________ ____________________________ ______________________ 44 B. TOMASTEDE SKIBE. 8) I. II fuldriggede ____________,...........................................__ 9) I fuldrigget, II skonnertrigget; II højest .................... 10) I fuldrigget, II skonnertrigget; I højest ..................... 11) I. II skonncrtrigg., I med Raasejl II med Gaffelsejl, II højest 12) I. II skonnertrigget, begge med Gaffelsejl, II højest.......... 13) I. II skonnertrigget, begge med Gaffelsejl, I højest........... 14) I. II jagtrigget, II højest..................................... 15) I. II jagtrigget, I højest...................................... Brig. Skon nert brig. Hukke rt-Galeas c. T o p s ej 1 s - S k o n n e r t. For- og agter Skonnert. S k o n n c r t - G a 1 e a s e. J agt-Skon nert. G a leas e. C. EENMASTEDE SKIBE. 16) I skonnertrigget.............................................. Slup. 17) I skonnertrigget_____________■............................................... Kutter. 18) I jagtrigget................................................... Jagt. Paa Tegningerne i Tavle XVI—XVIII ere Enkeltheder udeladle og kun det for Bestemmelsen væsentlige medtaget. I Signaturen er indført Benævnelser paa liere af Sejlene, medens andre ere forudsatte som bekendte, f. Eks Navnene paa den fuldtriggede Masts Raasejl. (Se Side 31). Foruden ved deres Takling afvige de forskellige Klasser af Skibe ogsaa fra hinanden med Hensyn til Størrelse og Drægtighed. Begge vise en jævn Aftagen fra den første til den sidste Klasse i foranstaaende Skema. Gennem- snitligt kan Drægtigheden af et fuldtrigget Skib regnes til 1000 Tons, af en Bark til 600, en Brig 400, Skonnert 150 og Jagt 40 Tons. Skroget har paa Galeaser og Jagter en bred, but Form med fyldig Boug og betydeligt Spring; del giver disse hjemlige Smaafartøjer, der ikke ere bestem te til Langfart, el hyggeligt næsten gemytligt Præg; man forestiller sig, at de føres af en riglig gammel Skipper i Stortrøje og Kabuds og med en Skraa i Munden saa tyk som et Tov; men det slaar ikke altid til. Forøvrigt kunne ogsaa Skon- _____________________________________________________________________________________ Tavle XX. Fregatskib under Sejl. 1. Jager. 11. Fok. 22. Kryds-Stænge-Stagsejl. 2. Flyvende Klyver (gib-top- 12. Store-Røjel Stagsejl. . 23. — Mellemstagsejl (eller» Flie- sail). 13. — Bram-Stagsejl. ger«). 3. Bøjten-Klyver. 14. — Stænge-Stagsejl.*) 24. Mesan-Stagsejl. 4. Binnen-Klyver. 15. Skojsel. 25. Kryds-Rojel eller Bovenboven- 5. Forestængestagsejl. 16. Røjel. krydssejl. 6. Fore-Skøjsel. 17. — Bramsejl. 26. Bovenkrydssejl. 7. Røjel. 18. — Overmærssejl. 27. Over-Krydssejl. 8. — Bramsejl. 19. — Undermærssejl. 28. Under-Krydssejl. 9. — Overmærssejl. 20. — Storsejl. 29. Berginesejl. 10. _______ — Undermærssejl. 21. Kryds-Bram-Stagsejl. 30. Mesan. *) Ved en Fejl i Tegningen er Storestaget optrukket foran Store-Stængestagsejl; dette skulde dække hint. __________ ______________________________________