Vejledning Til At Kende Sejlskibe
Med Tekst Og Illustrationer

ikke ere Raasejlere, fire af paa Gaffelsejlcnes Bomskøder, saa at de stille sig saa- vidt muligt paa tværs, liyppig saaledes, at Sejlet paa den ene Mast føres ud til Styrbord, paa den anden til Baghord (Tavle XXV Fig. 3). Sædvanlig have saa- danne Farløjer dog en Bredfok, som de nu tage i Brug, og mange føje deri il et lille Raasejl, »Topsejl«, ovenover. (Tavle XXV Fig. 3). Rummer nu Vinden, inddrages Læsejlene paa Læsiden, og blot de til Luvart bibeholdes. Storsejlet tilsættes med opgiven Hals (se Tavle XXI Fig. 1). Bredfokken, hvor en saadan føres, hales ud mod den luv Nok og dens Hals trækkes ofte over til Luvart ved en »Spilebom«, der hages i en Ring paa Fokke- masten. Saaledes »sløres« der af Sted ruinskøds. (Tavle XXI Fig. 1 og Tavle XXV Fig. 2). Kommer Vinden end mere fra Siden, kunne ogsaa Slagsejlene udfolde deres Nyttevirkning; de hiv Læsejl kunne fremdeles bruges, indtil Vinden er lige sideværts; da man de opgives. — Saa siryger Skibet da af Sled i fuld Fart, alt hvad trække kan. At sige da, hvis Vindens Styrke tillader. Thi er det stille Vejr, nytter del ikke at have alle Klude oppe, Farten bliver dog kun maadelig, hvis den ikke ganske stopper, og Skibsføreren foretrækker at lade Ankeret falde. Tillager imidlertid Kulingen, bliver den fra laber, da alle Sejl lige til Toppen kunne føres, til Bramsejlskuling, (Tavle XXVII), da maa Røjlernc bjærges, og Bramsejlet er det øverste i Rejsningen. Vindens Siyrke be- tegnes nemlig ved det øversle Sejl, som den tillader at have oppe. I Mærs- sejlskuling er del altsaa Mærssejlet; Bramsejlet maa opgives saavel som Jageren og de fra Bramtoppene udgaaende Mellemstagsejl (s. Tavle XXII). Saa lages der eet Reb i Mærssejlet, saa lo; Klyveren maa falde, og Storsejlet rebes: enkelt- og (lobbel(rebet Mærssejlskuling. Ved klosrebet Mærssejls- kuling lages del sidste Reb, eller hvad der svarer hertil, Overmærssejlet op- gives, Storsejlet ligeledes og Fokken robes. Bliver Stormen end stærkere, beholdes kun el Par Stumper Sejl, og Skibet holdes læt op imod Vinden; del ligger u n de rd rejet. Disse Betegnelser gælde dog strængt taget kun for Bidevind- og Sidevind- sejlere; de, som gaa for Vejret, kunne have flere Sejl paa Toppen, f. Eks. Bram- sejl, ja undertiden endog Røjler i en Mærssejlskuling. Foruden Vinden har ogsaa Bølgegangen Indflydelse paa Skibets Bevægel- ser, og de to Faktorer svare ikke altid til hinanden. Det kan være stille i Luf- ten, og Vandel kan bølge i lange, blanke Dønninger, og det kan paa den anden Side blæse stærkt, uden at Søen behøver at rejse sig særligt højt. Skibel duver i Søgangen, snarl gør Forenden de største Bevægelser: del »stamper«, snart Agierenden: del »sætter«; endelig »slingrer« det fra Side til Side. Det er Skibs-