Vejledning Til At Kende Sejlskibe
Med Tekst Og Illustrationer

54 Raasejlene altsaa stillede saa meget som muligt paalangs, de nedcrste dog i højere Grad end de øverste. Den læ Toplent paa Underraaen, som ved at strammes imod Stængevantet vilde være i Vejen for Skærpningen, lires af, saa at den slappes, medens den luv Toplent hales tot. Derved kommer den luv Nok til at slaa højere end den læ. Buglinerne tages i Brug, og Uildersejlenes forreste Hjørner hales ved Hjælp af Halsene stærkt lil Luvart, som i det foreliggende Tilfælde er Styrbordssiden — deraf Udtrykket: Skibet gaar for Styrbords Halse. Paa denne Maade fortsættes Farten en Tidlang i nordvestlig Reining; men da Bestem- melsesstedet ligger i Nord, kan det ikke vedblivende styre denne Kurs, og derfor foretager det en Vending. (Tavle XXVII Fig. 2). Der gøres klart til at vende, Storsejlet opgives, Braserne lægges lil Rette paa Dækket, Forslagsejlenes Skøder fires af, og Rorel lægges i Læ. Herved tvinges Skibet med Forstævnen op imod Vinden. Alle Skibe have selv uden Rorets Hjælp en større eller mindre Tilbøjelighed lil al dreje Stævnen op imod Vinden, naar den blæser skraat forind; de ere »luvgerrige«. Nu luver altsaa Skibet op lil Vinden, Forsejlene blive slække, og i del Øjeblik det er lige i Vin- den, brases Agtersejlene — Raasejlene paa Store- og Krydsmast — rundi. Skibets Svingning fortsættes over paa den anden Side af Vindretningen, Sejlene paa Fore- mast, som endnu have beholdt deres tidligere Stilling, slaa »bakke«, o: vende Forfladen imod Vinden, og bidrage derved lil Drejningen. Nu begynde Agter- sejlene at fyldes, og i det samme lyder den sidste Kommando: »lad gaa for«, og Forsejlene brase rundi. Vendingen er fuldbyrdet, uden at der i Regelen er ind- träadt nogen betydelig Standsning i Farten. Dette er at vende »igennem Vin- den« eller »stagvende« i Modsætning til Vending »for Vinden« eller »Koven- ding«, hvorved der »faldes af« for Vinden og svinges rundt i en stor Bue; denne Methode benyttes ved stiv Kuling og høj Sø. Nu gaar det rask videre paa den anden Boug i nordøstlig Reining, l)ide- vind over Styrbord, for »bagbords Halse« (se Tavle XXII). Saaledes gøres der »Slag« efter »Slag« saamange som nødvendigt, og om- sider naas Maalct om end ad en ret betydelig Omvej. Man skulde tro, al den platte Sejlads med absolut Medvind var den fordelagtigste; men det er ikke Tilfældet. De bageste Sejl hindre nemlig Vinden i at virke paa de forreste; derfor opgives Mesancn, Storsejlet og Slagsejlene, der heller ikke kunne trække. Raasejlene brases »firkant«, stilles lige paa tværs, og deres Bredde forøges ved Ophængning af Læsejl paa begge Sider. (Tavle XXI Fig. 2). Først tilsættes i Almindelighed Bovenlæsejl paa Fokkemasten, derefter Fokkelæsejl og endelig Bramlæsejl paa Stortoppen. Tillader Vinden det, hejses ogsaa de andre Læsejl, idet vi dog erindre, al de aldrig føres paa Krydsmasten eller paa Siden af Storsejlet; de vilde jo kun være i Vejen. De Fartøjer, som