Vejledning Til At Kende Sejlskibe
Med Tekst Og Illustrationer

CAP. 3. OM SEJLADS. De efterfølgende Bemærkninger gaa kun ud paa al give Tilskueren i Land eller Passageren om Bord en Forstaaelse af det, som tildrager sig paa Søen. Den Side, hvorfra Vinden blæser, kaldes Luvart, den hvorhen den blæ- ser, Læ. De Dele al Skibet, som befinde sig paa Vindsiden, betegnes ved Til- lægsordet »luv«, i. Eks. de luv Braser, den luv Lønning i Modsætning til de »læ« Braser, den læ Lønning, Dersom et Skib har Vinden lige agterind, gaar det »for Vejret«, »forde- vind«, »plat«. Kommer Vinden skraat bagfra, sejles der »ruml« eller rumskøds, indtil den kommer lige fra Siden. Blæser den skraat forfra, saa at den altsaa delvis er Modvind, bliver Sejladsen bi de vind. Dog nærmere end 6 Streger Ira Vinden kan der som Regel ikke knibes op imod den. Delle Udtryk skal straks blive forklaret. »Kompasrosen«, den cirkelrunde Skive, hvortil Magnetnaalen er befæstet, og hvorefter der styres, er ved et Kors, hvis Grene pege mod de lire Verdenshjørner, delt i fire Kvadranter, og hver Fjerdedel deles aller ved radiære Streger i 8 Dele; der er saaledes i alt 32 Streger. Vesi og Øst ligge altsaa hver især 8 Streger fra Nord, og naar Vinden blæser fra Nord, kan el Skib sejle bidevind imod et Punkt der liccer 2 Streger niere nordlig end Vesi- og Østpunktet, eller med andre Ord 6 Streger fra Vindhjørnet (N.) Er Vinden endnu niere imod, maa der krydses; Skibet maa bevæge si<> frem efter en brudt Linie. Er Vinden f. Eks. Nord, og Skibets Maal ligger i samme Verdenshjørne, maa det arbejde sig frem bidevind afvekslende i nordvestlig og nordøstlig Retning, og for hver Gang der skiftes Retning, for hvert »Slag«, der gøres, maa del vende, »gaa over Slag«. Saalænge den nordvestlige Kurs holdes, krænger det over til venstre — Vinden blæser jo nordfra, mod dets højre Side__ det ligger bidevind over Bagbord. Ræerne ere »skærpede« det mest mulige,