Vejledning Til At Kende Sejlskibe
Med Tekst Og Illustrationer
Forfatter: Carl Hansen
År: 1896
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 56
UDK: 629.123.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FORORD.
Vort Fædreland med sine mange Øer, sine talrige Fjorde, Bugler og
Vige frembyder i Forhold til sit Fladeindhold en meget betydelig Kyststræk-
ning, og Havet hører derfor med som en uundværlig Bestanddel i el typisk dansk
Landskab. De fleste af vore Byer ere Søstæder, og Livet og Virksomheden i
disse samler sig for en væsentlig Del om Havnen med dens Trafik af ind- og
udgaaende Skibe. Men ikke blot vor egen hjemlige Skibsfart giver Færdsel paa
vore Farvande; Sundet og Bælterne danne tillige en Verdensroute, ad hvilken
en mægtig Koffardiflaade stævner ind i Østersøen til de mange store Handels-
byer, der ere beliggende ved dens Kyster, og tilbage igen. Og imellem disse
Skibsfartens Civilister færdes Orlogsskibene, danske, svenske, tyske og russiske
foruden de fremmede, der komme paa Besøg. Vore Farvande ere altsaa Skue-
pladsen for en særdeles livlig Sejlads; Skibe, der glide for Sejl, og Dampernes
Røgsøjler høre med til deres Fysiognomi.
Man skulde nu tro, at vi Danske, hvoraf saa mange stadig have Søen for
Øje og daglig ere Vidne til Skibenes Manøvrer, vare særlig kyndige paa det
maritime Omraade og godt hjemme i alt, hvad angaar Skibe, deres Takling og
Sejlads. Men dette er langtfra Tilfældet. Naar undtages de, der have deres
Erhverv paa Søen eller paa anden Maade ere specielt knytiede til den, ere de
Fleste mærkeligt uvidende. Hvormange kunne vel med Sikkerhed skelne en
Skonnert fra en Galease eller vide, hvad der forslaas ved et Bramsejl, for ikke
al nævne el »Æselshoved« eller »styrbords Halse«? Og dog er der utvivlsomt
Mange, som kunde ønske at faa lidt Besked derom; de vilde gerne have Rede
paa disse mange underlige Benævnelser og Udtryk, fordi de indse, at de ved
Hjælp af en saadan Kundskab maatte kunne afvinde del smukke Skuespil, som
de sejlende, krydsende og opankrede Skibe frembyde, en forøget Interesse. Det
er saa umiddelbart fængslende, al Ingen kan unddrage sig dels Tiltræknings-
kraft; men samtidig maa mangen en Tilskuer have følt del som ct Savn, der