Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder
Forfatter: K. Prytz
År: 1901
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 224
UDK: 531.70 Pry TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000003
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PE NDULS VINGNINGER.
97
det første
andet Pendul,
naar
L
Fig. 44
samtidig i en Kikkert. Herved bliver man dog ikke frit stillet med
Hensyn til de to Instrumenters Opstilling; i saa Henseende er det
bedre at iagttage Forsøgspendulets forskellige Stillinger ved at iagt-
tage de forskellige Retninger, i hvilke et paa Pendulet anbragt Spejl
kaster en Lysstraale tilbage. Fig. 44 viser en Maade paa hvilken
dette kan ske. Px forestiller Urpendulet, P2 Forsøgspendulet for-
synede hvert med sit Spejl, der staar lodret og vinkelret paa Sving-
ningsplanet. Fra en Lysgiver sendes Lys mod Urpendulets Spejl;
derfra kastes det hen mod det andet Spejl; men paa Vejen er der
anbragt en Skærm S, hvori der findes en Aabning i en saadan
Højde, at Lyset kun naar frem til det
er i sin Ligevægtsstilling. Fra det
andet Spejl kastes Lyset hen mod
en Maalestok J/.
For hver Svingning Urpendulet
gør, sender det et kortvarigt Glimt
ind mod Forsøgspendulets Spejl og
derfra mod Maalestokken. Havde
de to Penduler nøjagtig samme
Svingningstid, vilde Lyset altid falde
paa samme Sted af Maalestokken;
men er der Forskel, vil Stedet uaf-
ladelig flytte sig efter den Fase P2
har, naar er i sin Ligevægts-
stilling. Falder Lyset ved o, naar begge Penduler er i
vægtsstillinger, vil Glimtets Indtræffen dersteds betegne Koincidensen.
Koincidensmetoden kan ikke bruges, naar Forsøgspendulets
Svingningstid afviger meget fra Urpendulets hele, halve eller dob-
belte Svingningstid, fordi Koincidenserne da blive for grove; den
kan, som før nævnt, heller ikke bruges, naar der er meget næi
Overensstemmelse mellem Tiderne, da der i saa Paid blivei foi
faa Koincidenser i lagttagelsestiden. Man maa i saa Tilfælde be-
nytte den S. 90 omtalte almindelige Fremgangsmaade, at maale
ved Ur og Kronograf Tiden for et Antal af Svingninger. Idet
man paa Kronografbaandet afmærker det Moment, da man sei
Pendulet begynde sin første Svingning, og dernæst det Moment,
da man ser det afslutte den sidste Svingning, bliver Iagttagelsen
afhængig af Iagttagerens personlige Funktion (se S. 72), det samme
gælder forøvrigt ogsaa Maaling ved Koincidensmetoden. Jeg har
udarbejdet en Metode, hvorved Pendulet selv afmærker paa Kro-
7
deres Lige-