Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

TOLUOLTERMOMETER 149 væde Rørvæggene. Indtil for faa. Aar siden brugtes næsten altid Sprit; det har imidlertid vist sig, at forskellige Sprittermometre ikke stemme overens paa Grund af Vanskeligheden ved at frem- stille Vædsken ren; dens lave Kogepunkt hindrer Termometrets Anbringelse i Damp af kogende Vand, og den begynder at stivne ved de meget lave Temperaturer, man nu kan fremstille. Man anvender nu ofte Toluol. Da dets Kogepunkt ligger over 100°, kan man bestemme baade Frysepunkt og Kogepunkt paa Toluoltermometret; dette kan derfor inddeles uafhængigt af andre Termometre, mens et Sprittermometer maa inddeles ved Sammenligning med et andet Termometer. Toluol kan endvidere fremstilles tilstrækkelig rent; det er mere tyndtflydende end Sprit, saa at det efter et Tempe- raturfald efterlader mindre Vædske indvendig paa Rørvæggene. Toluol størkner ved — 102 °. Til endnu lavere Temperaturer kan man bruge Petroleumsæther, som endnu ikke størkner i draabe- B A Fig. 66 flydende Luft (—1800). Fig. 66 viser et Toluoltermometer ind- rettet til Iagttagelse af Kuldegrader. Nulpunktet er ved A og Hundredepunktet ved B. Punktet — ioo° er det Punkt, der ligger saa lavt, at Rummet derfra til A er lig Rummet mellem A og B. TEMPERATURMAALING VED FORSKELLIGE VARME- VIRKNINGER. Fylder man et Bourdonrør (se under Trykmaaling) helt med en Vædske som Sprit eller loluol, og lukker man der- paa Røret, vil en Opvarmning fremkalde et indvendigt Tryk i Røret; dette vil derfor rette sig noget ud, og da dets Rumfang voxer ved Formforandringen, vil det give Plads tor Vædskens Ud- videlse trods sin mindre Udvidelseskoefficient. Er den ene Ende af Røret gjort fast, vil den anden flytte sig til den ene eller den anden Side, eftersom Temperaturen stiger eller falder. Man kan paa den Maade indrette Visertermometre og registrerende Termo- metre; i sidste Tilfælde forbindes den frie Ende af Bourdonrøret k i Fig. 67 med den ene Arm af en Vægtstang; dennes anden Aim bærer en Pen, der skriver paa en inddelt Papirflade, som ei lagt om en af et Urværk dreven Valse. Forskellen i faste Legemers