Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

Forfatter: K. Prytz

År: 1901

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 224

UDK: 531.70 Pry TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000003

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 236 Forrige Næste
Fig. høver Rum, 154 MAALING AF VARMEGRADER Kabler, der føre op til Maaleapparatet, en Kohlrausch’s Telefonbro (se under Maaling af elektrisk Ledningsmodstand). Naar et Platinmodstandstermometer særlig ind- rettes til Undersøgelse af Varmestraaler, kaldes det Bolometer; Lederen dannes da af Platinfoliestrimler, kun omtrent 1/iooo mm tykke, forat forene stor Over- flade med ringe Masse; Overfladen sværtes. PYROMETER kaldes et Termometer, som er skikket til at maale Temperaturer over Glødhede. A. Dufour har som omtalt S. 148 til dette Brug indrettet et med Kvægsølvtermometret overensstemmende Ap- > parat, hvor Glasset er erstattet af Kvarts og Kvæg- sølvet af Tin. Den efter en Smeltning størknede Kvarts udmærker sig ved at have en yderst ringe Udvidelses- koefficient. Den almindelige Termometerform er dog sædvanlig vanskelig at bruge ved Maaling af meget høje Temperaturer paa Grund af Usikkerheden af Kor- rektionen for den udestaaende Del af Røret. I saa Henseende er Lufttermometret meget an- vendeligere; da man ved det maaler Temperaturen ved Trykforøgelsen og ikke ved Rumudvidelsen, be- en ringe Del af Luften at være udenfor det opvarmede ilig saa meget som maa til for at danne Forbindelse, gennem et snævert Rør, mellem Beholderen og Trykmaaleren for- uden hvad der findes i dennes lille skadelige Rum. Lufttermometret har ogsaa været meget anvendt saa højt op, som Beholderens Ild- fasthed tillader det. Platinets Anvendelighed i en Ovn begrænses af at dets Vægge i Glødhede blive gennemtrængelige for Luftarter blandt Forbrændingsprodukterne. Dog har man funden, at det, og i særlig Grad en /’/-Iridium Legering, er uigennemtrængelig for Kvælstof. Porcellænet er utæt, naar det ikke er glaceret; det kan ikke bruges over 1100 °. Anvendeligheden begrænses af Glasurens Smeltning og af, at det ved høje Glødetemperaturer lider varige Rumforan- dringer. Lufttermometret bruges i Pyrometrien ligesom ved almindelig Temperaturmaaling i Hovedsagen til ved Sammenligning med andre nemmere Maaleapparater at give Betydningen af disse sidstes Vis- ning; det definerer Temperaturen ogsaa i Glødheden. Nu bruges i Praxis mest et af Le Chatelier indrettet Termoelement dannet af