Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

Forfatter: K. Prytz

År: 1901

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 224

UDK: 531.70 Pry TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000003

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 236 Forrige Næste
1/2 MAALING AF LUFTTRYK OG DAMPTRYK VIII. Maaling af Lufttryk og Damptryk. BAROMETRET. Trykket p i et flydende Legeme finder man, naar man kender den Kraft k, som virker paa en lille plan Flade, der er anbragt i Fluidet; er Fladens Areal lig har man nemlig Æ P = - j- Fladen maa være saa lille, at Trykket kan regnes for at være ens i alle dens Punkter. Da Kraftens Dimension ifølge S. 108 er ml]t2, bliver Trykkets Dimension nplf2-. Et Lufttryk kan findes ud fra den bekendte Sætning, at der i to Punkter af en Vædskemasse, som er i Ligevægt, og hvis Vægtfylde er ens overalt, er en Trykforskel p —pQ = hpg, hvor h er de to Punkters Højdeforskel, p Vædskens Vægtfylde og g Tyngdeakcelerationen. Kender man /0, p og g, og maaler man h, finder man /=A) + hpg. Det eneste paa Forhaand givne Tryk er Trykket Nul, som man har i det tomme Rum. Derfor maa man i en Trykmaaler tilvejebringe et saavidt muligt tomt Rum, saa at man har = o og p^ hpg. I Henhold til det ovennævnte bestaar Barometret af et lodret, foroven lukket Glasrør, der indeholder Kvægsølv. Røret maa være saa højt, at Kvægsølvet kan faa den fornødne Højde h til at holde Ligevægt mod det søgte Tryk p. Kvægsølvet faar to frie Over- flader; over den øverste Andes det tomme Rum, og over den ned erste indfører man det Lufttryk, hvis Størrelse søges. Højden h faaes som Højdeforskellen mellem de to Overflader. Forat finde