Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

ARÆOMETRET 195 glas G. Nu hælder man Vand i G, og i Krogen, der bærer Glas- legemet, hænger man et Lod af Vægt L, der er afpasset til ved en passende Stuetemperatur t at holde Opdriften i Ligevægt. Man giver Vandet Temperaturen t. Derpaa fjærnes Vandet, ogVædsken, som man ogsaa gør /° varm, bringes i Stedet. Nu tilvejebringer man Ligevægten ved Ryttervægte, hvis Størrelse er henholdsvis L V10 L og Vioo L. Vægtstangen er inddelt i 10 Dele ved Hak i Overkanten; faar man Ligevægt f. Ex. ved L i Afstand 0,4, V10Z i Afstand 0,7 og V100 L i Afstand 0,2 foruden ved det før paa- hængte Lod L i Afstanden 1 (der er altsaa forudsat en Vægtfylde > 1), da er den ukorrigerede Værdi for Vægttabet 1 X L i Vand og 1,4720 X L i Vædsken. Tallet 1,4720 bliver en ukorrigeret Værdi for Vædskens Vægtfylde ved G i Forhold til Vand r af samme Temperatur. Vægtfylden i sædvanlig Forstand i faaes, efter Udtrykkets. 189, ved at multiplicere det fundne : Tal med Vandets Vægtfylde ved /°. Man kan korrigere for Glaslegemets Vægttab i Luften, saaledes som •_ sket ovenfor; det vil, naar Vægtfylden nærmer sig til 2 eller til gøre en Forskel paa henholdsvis omtrent 0,6 og 1 Promille i Vægt- fylden. Man faar Fejlen fra Opdriften i Luften elimineret, hvis man an- bringer et Lod 1/100 L paa Armen 0,12, før man indstiller de to Spidser 14 mod hinanden. Ved de følgende Vejninger er Loddet fjærnet. Er Van- dets Temperatur bestemt 1° fejl, giver det ved 18° en Fejl i Vægtfylden paa omtrent 0,2 Promille; da vistnok alle Vædsker udvide sig stærkere \ ) end Vandet, faar en Temperaturfejl paa 1° i dem større Indflydelse; i II Vinaand er Indflydelsen større end 1 Promille. W Aræometret (Fig. 95) giver en endnu hurtigere Bestem- Fig. 95 melse af Vægtfylden. Det ydre Volumen af Udvidelsen indtil Nulstregen kaldes V, og Volumen af hver Inddeling paa Stilken u\ naar Aræometret synker i Vand af /° til Nulstregen og i en given Vædske, der ogsaa er /° varm, til den rte Streg, har man P^Vft = (V+ru)dt, J v 7 V-\-ru i-\-ru!V hvor P er Aræometrets Vægt, ft Vandets og dt Vædskens Vægt- fylde. En Tilvæxt o til Vægtfylden vil give Opdriften paa V en Forøgelse V8\ altsaa voxer Følsomheden med Størrelsen af Rumfanget V. Følsomheden staar i omvendt Forhold til Stilkens ydre Tvær- snitsareal. Aræometrets Stand paavirkes af den Vædskemængde, der ved Haarrørsvirkningen løftes op om Stilken; da denne Mængde er forskellig for forskellige Vædsker, og for samme Vædske kun 13*