Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

202 MAALING AF RUMFANG Diffusion over i Maalerøret; Damprøret er gjort langt forat forhale Diffusionen. Herefter har man faaet et Rumfang Luft over i Maale- røret, som er uddreven af Dampen; denne er dannet ved Atmos- færetryk, eftersom den indre og ydre Vandoverflade endte med at staa lige højt. Da Luftmængden overalt i Damprøret undtagen i det af Dampen optagne Rum er den samme som før, indser man, at den uddrevne Luft vilde fylde samme Rum som Dampen, hvis den fik samme Temperatur som den. Damptætheden <p er derfor Forholdet mellem Dampens Vægt, som er lig den indbragte Vædskes Vægt f, og Vægten af den uddrevne Luft. Denne sidste Vægt finder man ved at finde Luftmængdens reducerede Rumfang. Forat faa Maalerørets Temperatur godt bestemt fylder man nu igen Vandbadet helt med Vand, aflæser Rumfangets og Vandhøj den ZZ o ver Overfladen i Maalerøret samt Vandets Temperatur t og Barometerstanden. Luften var tør i Damprøret, mens den har mættet sig med Vanddamp ved /° i Maalerøret. Ved Beregning af det reducerede Rumfang R maa man derfor subtrahere mættet Vanddamps Tryk jr ved /° fra det hele Tryk; dette er lig den reducerede Barometer- stand b forøget med den til Kvægsølvhøj den h reducerede Vand- højde II. Man faar D q 7607(1 4-æZ)___________ fx -- ---------- (p________________z-------------- 760(1+0/)’ 0,0012937? {b-^-h— lyv Til Rummet V skal der egenlig lægges —/)), hvor U er den ind- bragte Vædskes Rumfang, T Temperaturen i Damprøret. Det er grundet paa, at det Rumfang Luft, som fortrænges i Bunden af Damprøret, er lig Differensen mellem Dampens og Vædskens Rumfang. I Reglen vil u være saa lille mod V, at man ikke behøver at tage Hensyn dertil, saa meget mere som den Luft, der strømmer ind i Vædskebeholderen, ved at Spidsen brækkes af, ved sin Udvidelse giver en Fejl i modsat Retning. Det er, især overfor høje Temperaturer i Damprøret, et meget stort Fortrin ved Meyers Metode, at man ikke har Brug for et nøjagtigt Kendskab til Dampens Temperatur; man maa kun være sikker paa, at den ikke varierer kendeligt under Forsøget; Dumas’ Metode kræver en nøjagtig Temperaturbestemmelse. Det er af største Vigtighed at sørge for, at Temperaturen ikke forandres i nogen Del af Damprøret under Forsøget; det er særlig den Del af Røret, som staar udenfor Kedlen, der er udsat for Temperatur- forandringer. Undersøger man en Damp, hvis Vægtfylde er mindre end atmosfærisk Lufts, maa man fylde Damprøret med en Luftart