Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

I8 LÆNGDEMAALING to Viserspidser samtidig kunne dække hver sit Punkt; foruden Af- læsningsfejl kan der her komme Fejl hidrørende fra, at Linealens Styrekant ikke er ret, saa at Afstanden mellem Viserspidserne ikke i alle Stillinger er lig den aflæste Afstand. Indflydelsen af Tem- peraturen paa Maalestokkens Længde vil i Reglen ikke faa Betyd- ning her. Messings Udvidelseskoefficient er 18 • io~6; en Længde paa 200 mm vil derfor ved io° Opvarmning faa en Forlængelse paa 0,036 mm, som er betydelig mindre end de Fejl, man ellers kan vente. De mod hinanden vendende Flader af Viserne arbejdes saå- ledes plane, at de og Spidserne saa nær som mulig falde sammen,. naar Index viser paa Maalestokkens Nulstreg. Derved kan Maale- passeren bruges til at maale Tykkelsen af et Legeme, idet dette anbringes mellem Viserne, der stilles saaledes, at de netop røre Legemet paa modsatte Sider dog uden at øve noget kendeligt Tryk; et saadant vil bøje Viserne og derved indføre Fejl. Medens man ikke kan paaregne stor Nøjagtighed, naar man vil finde den absolute Værdi af en Længde ved Maalepasseren, især fordi der ved Visernes Bøjning og Slid let opstaar en Nul- punktsfejl, som gør den aflæste Afstand for lille svarende til det Mellemrum, der vil findes mellem Viserne, naar Index viser paa Nul, kan man naa temmelig vidt i saa Henseende, naar man søger Forskellen mellem to nær ved hinanden liggende Dimensioner^ f. Ex. naar man i Værkstedet vil tilvejebringe to Cylindre af samme Tykkelse; i saadanne Tilfælde ville de Fejl, som optræde ens.