Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

216 ELEKTRISKE MAALINGER r = Mf-—■/), hvor j er Strømstyrken i Voltmetret. Er dettes- Modstand R, bliver i— Modstanden i en Leder, f. Ex. et Galvanometer eller en Strøm- kilde, som findes indskudt i en udelt, sluttet Kreds, kan man be- stemme ved at maale Strømstyrken i = E/{R + r), hvor E er den E. K., r den søgte og R -j- r hele Kredsens Modstand. Ind- skyder man en ny bekendt Modstand Rx i Kredsen, faar man i — E/(RX -f R-\~ r). Kender man her R men ikke E, findes r af de to Ligninger ved Elimination af E, idet R -g r = Rxix/(i — z'J; man behøver kun en relativ Bestemmelse af i og ix. Det forud- sættes, at den E. K. er ens i begge Tilfælde. Maalingen bliver ikke god, hvis R er mange Gange større end den søgte Modstand z; Rx vælges helst nogenlunde af samme Størrelse som R -f- rr fordi man da faar i og i— ix omtrent lige godt bestemte. Kan det forenes med Maalingen at udskyde Lederen af Kredsen, kan Modstanden r findes, ved at man istedenfor den indskyder en be- kendt Modstand, der varieres indtil Strømstyrken bliver den samme- som før. e e En meget stor Modstand, over- wv#/--------vwww—d— for hvilken Batteriets og Galvano- metrets Modstand er forsvindende, Flg’ 110 finder man ved at indskyde den i en Kreds med en kendt elektromotorisk Kraft E og et Galvanometer af kendt Følsomhed; man faar R = E\i. Har man ikke tilstræk- kelig store Modstande af kendt Størrelse til en direkte Bestemmelse af Følsomheden, kan man bestemme denne for Galvanometret i: shuntet Tilstand og derefter regne sig til det ushuntede Galvano- meters Følsomhed. Sammenligning mellem to forskellige Modstande kan ske, ved at man sender samme Strøm igennem begge Ledere og bestemmer Spændingsforskellene mellem Endepunkterne af hver af Lederne (Fig. no); man har da i= exlr x= efr2, rx\r.2 = ex/e<1. Den relative Spændingsmaaling kan med godt Resultat udføres med Kompensationsapparatet, men sædvanlig foretager man den saa- ledes, at man til de to i Række indskudte Modstande rx og r2 danner en Sideledning af to andre Modstande Rx QgR2 (Fig. 111 )r hvis Forhold er kendt. De to parallelt stillede Ledninger have fælles Spændinger i Punkterne A og B og altsaa samme Spæn- dingsfald. Afpasser man nu Rx og R2 saaledes, at der er samme Spænding i deres Sammenstødspunkt S som i det tilsvarende Punkt