Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

"V WHEATSTONES BRO 21/ 5 for rx og r2, da vil der være samme Spændingsfald i Rx som i z,, og i R2 som i r2; derfor vil ex = rxix — RXIX, e2= r2Zj = R2IX, idet ix og Ix er Strømstyrkerne i de to parallele Led- ninger. Man har følgelig, at rjr2 — Rx/R2. Om Spændingerne i Punkterne 5 og er ens eller ej kan afgøres meget simpelt ved at indskyde et Galvanometer G imellem de to Punkter. Man ar- bejder saaledes, at man begynder med to y ß vilkaarlige Værdier for Rx og R2 og slutter Hovedstrømmen kun i saa lang en Tid som OjG ' behøves, for at se til hvad Side Udslaget gaar, og man prøver sig saaledes efterhaanden & frem, indtil Strømslutningen intet Udslag giver i G. Ledningssystemet kaldes en Wheatstones Bro-, Forbindelses- lederen mellem 5 og j kaldes Broledningen. Følsomheden ved Maaling med en given Wheatstones Bro kan findes saaledes: Strømstyrkerne i de 5 Ledere rx r2 Rx R., og Bro- ledningen kaldes henholdsvis ix i2 Ix I2 og 7, sidstnævnte regnet positiv fra s til S. Ved Kirchhoffs Love findes, naar Broledningen har en Modstand p, R-.= Ix+Tpi2=ix-y, ixr x-\-yp —IxRx—v, i2r2—I2R2 — rtp=Q> Man tilstræber at faa 9 o. Udtrykket giver den Afvigelse i de to Forholds Ligestorhed, der svarer til den Strømstyrke som kan Fig. 112 gaa i Broledningen, uden at Galvanometret gør noget synligt Udslag. ^Æer om- vendt proportional med Styrken ix af den Strøm, man sender gennem den søgte Modstand; heraf føl- ger, at Følsomheden er proportional med denne Strømstyrke. Man kan indrette Broen saaledes, at Rx R2 danner en Maale- traad, AB i Fig. 112, henad hvilken en med Broledningen forbunden Glidekontakt k kan forskydes. ACV D XC2 og D2B er saa tykke Kobberledere, at man kan se bort fra deres Modstande; fra Klemmer paa disse føre Forbindelsestraade til Modstandene rx og r2. Maale- traaden er uforanderlig fastspændt ved A og B. rx er den søgte Modstand, r2 en bekendt Modstand, helst saa nær som mulig lig