Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

2l8 ELEKTRISKE MAALINGER r\ ; man forskyder Kontakten k henad Maaletraaden, til Udslaget ved Strømslutning i t bliver Nul. Har de to Stykker Maaletraad Ak og kB Længderne lx og Z2 bliver r1=r2Z1/Z2, hvis Bro- strømmen er Nul, og hvis der i lige Længder af Traaden er lige store Modstande. ( Har Brostrømmen en Værdi y, bliver zi —yKRx. Kender man Galvanometrets Følsomhed og derved Maximum for r; samt Maaletraadens Modstand og Strømstyrken z’i, kan man beregne den Fejl man kan begaa ved at regne r\ Er f- Ex. Maaletraadens Modstand i Ohm, r2 =3 Ohm, Zj = Z2, Zj = ± Amp., p — 500 Ohm og v] = io-8 Amp., bliver paa det nærmeste v)KRx = |io-4 Ohm, hvorved Broens Følsomhed i det givne Tilfælde er bestemt; man kan ikke aflæse Kontaktens Plads paa Maaletraaden med en til denne Følsomhed svarende Nøjagtighed. 1 Man kan ombytte Element og Galvano- meter i Broen Fig. 1120g maa foretrække det, naar Modstandene rx og z2 er mange Gange større end Modstanden i Maaletraaden, da man i det Tilfælde forøger Følsomheden ved Ombytningen. Til nøjagtigere Modstandsmaaling dannes Modstandene r2, Rx -^2 af afdelte, enkeltvis udmaalte Modstande. Paa Grund af Spejl- galvanometrets store Følsomhed hører Modstandsmaaling med Wheat- stones Bro til de allernøjagtigste fysiske Maalemetoder. Lad Broen være dannet af 3 ligestore Modstande z2 = Rx — R2 = 500 Ohm og af en fjerde, som man vil afpasse til ogsaa at være 500 Ohm; lad Galvanometret have 500 Ohms Modstand og være følsomt for 10-10 Amp. Er Strømmen i hver af Broens Grene Vsoj Amp. stærk, vil Galvanometret efter Ligningen S. 217 kunne vise en Af- vigelse paa 10-4 Ohm fra den rette Værdi for rx ; denne Afvigelse er en Femmilliontedel af den rnaalte Størrelse; det er dog vanske- ligt i andre Henseender at tilfredsstille Betingelserne for en saa nøjagtig Maaling; en Leders Modstand forandres med Tempera- turen-, ved Forbindelsen mellem de enkelte Ledere kan der komme uvedkommende og ubekendte Modstande ind dels i Forbindelses- traadene, dels som Overgangsmodstand ved mangelfuld Kontakt; det sidste gælder især, hvor Forbindelsen hyppig skiftes, som Til- fældet er i Modstandskasser ved Proppe og Glidekontakter; saa- danne Deles Overflade kan ved Berøring med Haanden, ved Støv og Iltning let faa et ufuldkomment ledende Overtræk, der, især naar Fladerne ikke trykkes haardt sammen, kunne give betydelige Overgangsmodstande. Paa Grund af Temperaturforskelle i Broens Ledninger kan der opstaa ubekendte termoelektriske Kræfter, som