Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

WHEATSTONES BRO 219 ville give en falsk Ligevægt; om de er tilstede kan prøves ved at afbryde Hovedstrømmen og se, om der endnu kan komme et Ud- slag i Galvanometret; deres Indflydelse kan elimineres ved efter Indstilling hurtig at skifte Strømretningerne i Broen og tage Mid- deltallet af de to Værdier, som de modsatte Strømretninger give. Foruden de Temperaturforskelle, der kan være tilstede af ydre Grunde, vil der opstaa saadanne ved Varmen fra selve den Strøm, hvormed man maaler. Strømvarmens Indflydelse paa Ligevægten i Broen er dels betinget af, at de forskellige Ledere opvarmes ulige meget, og dels af at deres Modstande forandres i ulige Grad med Temperaturen. Da Strømvarmen udvikles efterhaanden, giver dens Indflydelse sig tilkende, ved at Galvanometret efterhaanden forandrer sin Ligevægtsstilling, naar man holder Strømmen sluttet. Man imødegaar Indflydelsen ved kun at holde Strømmen sluttet saa længe som behøves til en sikker Iagttagelse af Udslaget. Over- for Strømvarmen er det meget nyttigt at bruge et følsomt Galva- nometer, da det tillader Anvendelse af en svag Maalestrøm. Broens faste Ledninger danner man af Manganin forat gøre deres Modstand uafhængig af Temperaturen; man gør dem induk- tionsfri ved bifilar Vikling, forsaavidt de dannes af Traadruller. Manganin udmærker sig ved at have ringe termoelektrisk Virk- ning. Er der kendelig Selvinduktion i den undersøgte Leder, vil der opstaa en Extrastrøm i Broen, naar man slutter Hoved- strømmen, saa at Ligevægten først kan iagttages naar Galvano- metret er kommen i Ro efter Stødet fra Extrastrømmen; denne Virkning kan man, med Strømslutter baade i Hovedkredsen og i Broledningen, undgaa ved at slutte dem den ene efter den anden; dette kan ske ved et enkelt Tryk paa en særlig indrettet Dobbeltnøgle. Meget smaa Modstande. Maaler man med den i Fig. 112 viste Wheatstones Bro, finder man i Virkeligheden Forholdet mel- lem den samlede Modstand i Lederne mellem A og F og den i Lederne mellem F og B, mens man søger Forholdet mellem og r2. Naar disse er saa smaa, at man ikke kan se bort fra Mod- standene i Forbindelseslederne til Punkterne A, F og B og heller ikke med fornøden Nøjagtighed kan beregne Forbindelsesledernes Modstand af deres Dimensioner, maa man indrette Broen ander- ledes. 'Will. Thomsons (Lord Kelvins) Bro er indrettet som vist i Fig. 113. Den bestaar af de fire Modstande Bx B,, B'} B'.,. De to smaa Modstande r} og z2, hvis Forhold søges, forbindes i Række, og Maalestrømmen sendes igennem dem; fra de Punkter