Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

220 ELEKTRISKE MAALINGER hvor hver Modstand begynder og ender, føres der Ledningstraade, som vist i Fig., til Broens 4 Klemmer a og b, c og d. Forskellen mellem Thomsons Bro og Wheatstones ér altsaa væsenlig den, at man forgrener Broledningen fra Galvanometret til de to indre Ende- punkter af Modstandene z, og r2 istedenfor at føre den udelt til et Punkt i deres Forbindelse; derved opnaar man kun at faa med Spændingsfaldene i selve Modstandene at gøre. Modstandene R gør man forholdsvis store samt to og to ligestore, Rx — R'X) Rg=R\. Man varierer Forholdet Rx /R2 og dermed R\ /R'2 , indtil Bro- strømmen er Nul. Da har man, idet Modstandene i Forbindelses- traadene A a, Bb, Cc og Dd maa være forsvindende mod de tilhørende R, at Spændingsfaldet ir x er lig RXIX — R'XI'X og lig —R'] J følgelig = RxiR2. Forbindelsen gennen BC maa være der forat tillade en Maalestrøm af fornøden Styrke at gaa igennem rx og r2 ; uden stærk Strøm faar man ikke til- Fig. 113 strækkeligt Spændingsfald i rx og r2 til Opnaaelse af Følsomheden. For- at undgaa Virkning af Opvarmningen maa man, om muligt, anbringe Le- derne i et Petroleumsbad, der røres. Herved opnaar man ogsaa at kunne faa Lederens Temperatur godt be- stemt, uden hvilket en nøjagtig Mod- standsmaaling i Reglen ingen Betydning har. Digferenhalgalvanometret er et Galvanometer, som har to Sæt Vindinger med ens Modstande R, indbyrdes isolerede, saa at de kunne føre hver sin Strøm. Paa Grund af Vanskeligheder ved Til- ledningen af to Strømme til de bevægelige Vindinger egner Ramme- galvanometret sig ikke til Differentialgalvanometer, som derfor for- udsættes indrettet som Kompasgalvanometer; de to Sæt Vindinger anbringes saaledes, at de med samme Strøm have ligestore Virk- ninger paa Magneten; sendes lige stærke Strømme i modsatte Ret- ninger, vil den samlede Virkning derfor være Nul. Differentialgal- vanometret bruges til Modstandsmaaling saaledes, at den ubekendte Modstand forbindes enten i Række med eller parallelt med det ene Sæt Vindinger, og en Modstandskasse eller en anden variabel Mod- stand forbindes paa samme Maade som den søgte Modstand med det andet Sæt. Ved Rækkeforbindelsen (Fig. 114) forgrenes Strømmen fra Elementet B til de to Sæt Vindinger saaledes, at disse gennem- løbes i modsatte Retninger. Den søgte Modstand r og den be-