Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

DIFFERENTI ALGA LV ANO METRET 221 Fig. 114 kendte vi indskydes hver i sin Strømgren; man varierer Størrelsen af rø, indtil man ved at slutte Strømmen med Nøglen N intet Udslag faar. Er der ingen Uligheder mellem Vindingerne, vil man i det Tilfælde have r 4- R = m 4- R, og altsaa r = vi. Er r og m smaa mod R, vil en forholdsvis stor For- andring i m kun faa en ringe Indflydelse paa Strømstyrkerne; derfor egner Rækkeforbin- delsen sig ikke til smaa Modstande. Smaa Modstande maales paa den i Fig. 115 viste Maade; r og m indskydes i Række i Elementets Kreds, og fra deres Endepunkter føres der Ledninger a, b, c og d til Galvano- metret saaledes, at dettes to Vindingssæt gennemløbes i modsatte Retninger af afledede Strømme; disse ere lige stærke, naar Ud- slaget er Nul, og i saa Fald er ogsaa r = m. Her som ved Thomsons Bro er Metodens Følsomhed grundet paa, at man sender en forholdsvis stærk Strøm igennem de smaa Modstande, saa at man faar frembragt Spæn- dingsforskelle af fornøden Styrke til i Galvanometret at vise smaa Forskelle i disse Modstande. Mulige smaa Uligheder i Galvanometervindingerne give sig til- kende, naar man efter at have afpasset r og vi til Ligevægt, ombytter dem; for atter at faa Ligevægt maa man afpasse en ny Værdi for vi\ er der kun ringe Forskel paa de to Værdier for m, kan man tage deres Middeltal som den rigtige Værdi for r. En Elektrolyts Ledningsmodstand kan sædvanlig ikke bestemmes ved de ovenfor nævnte Metoder, fordi der i en elektrolytisk Leder enten er en E. K. tilstede iforvejen som i et galvanisk Element, eller der opstaar en saadan i Form af den Polarisation, som Maalestrømmen fremkalder; for at finde Lederens Modstand maatte man tillige bestemme dens E. K.; men det lader sig i Reglen ikke gøre for Polarisationens Vedkommende. Elektrolyten er sædvanlig en Opløsning; forat finde dennes Ledningsevne fylder man den i et Glas, som det i Fig. 116 viste, dannet af et U-Rør med en Ud- videlse ved hver Ende, hvor Elektroden, en nedadbuet Platinplade, Fig. 115