Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

LIBELLEN 21 Okularringens Areal. Okularringen er det virkelige Billede, som Okularet danner af Objektivet (se Fig. 8); dens Diameter er derfor 4 Fig. 8. Okularringen o som Billede af Objektivet. _P er Objektivets, p Okularets Brændvidde. omvendt proportional med Objektivets Diameter; endvidere er den proportional med Objektivets og ligefrem proportional med Oku- larets Brændvidde altsaa omvendt proportional med Forstørringen. Især ved stærk Forstørring kan det ofte skorte paa Lys, naar man ikke har Lejlighed til at belyse Objektet stærkt; derfor maa Objektivet gøres saa stort, som Hensynet til god Billeddannelse tillader. Naar Kikkertrøret er cylindrisk afdrejet og kan drejes om Cylinderaxen, altsaa om sin egen geometriske Axe, kan man prøve, om denne Axes Forlængelse træffer det Punkt, hvortil der sigtes. Kendetegnet herpaa er nemlig, at Kikkertens Drejning om den geometriske punktet, r sammen med den Axe beskrive en sit Toppunkt i det Punkt, hvortil der sigtes. en Ramme, som man ved Stilleskruer (se Fig. 6) forskyder i sit eget Plan, indtil Kikkerten bestaar den ovennævnte Prøve. Da man af Hensyn til den skarpe Indstilling paa Traadkorset maa have Okularet forskydeligt i Forhold til dette, maa man ved en Kikkert indrettet til Sigtning bruge positivt Okular. Fordelen ved det negative Okular er et større Synsfelt. Libellen. Ved Retningsbestemmelser faar man meget hyppig med de ved Tyngden bestemte Retninger, lodret og vandret, at gøre, dels direkte som ved Arbejde med Vædsker, dels indi- rekte, idet man bruger den naturbestemte Retning som Mellemled. Skal man saaledes gøre to plane Flader parallele, vil det i Reglen gaa lettest, ved at man gør dem begge vandrette. I i T _ Axe ikke flytter Punktets Billede ud af Traad- Jlti,'. - Derfor behøver dog ikke den optiske Axe at falde : j— geometriske; men ved Drejningen vil den optiske Kegleflade om den geometriske, og Keglen har Traadkorset sidder i