Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

30 LÆNGDEMAALING uden at der følger nogen Flytning af Metriken med. Man maa derfor afslutte Indstillingerne paa de to Punkter, hvis Afstand søges,, ved Omdrejninger i samme Retning. FØLEMAAL. Vil man maale et Tværmaal i et Legeme, kan man benytte en Stangpasser eller Krumpasser (Fig. 17), idet man fører de to Passerben sammen om Legemet, til man kan føle ved Gnidningsmodstanden, at de begge røre Legemet; ved Kruæpas- seren maa man ved en Maalestok søge Af- standen mellem de to Flader paa Passer- benene, der rørte Legemet. Det har nogen Vanskelighed at skønne Brøkdelen af mm, naar Krumpasseren lægges paa Maalestokken, fordi Passerbenet delvis dækker Restbrøken. Et finere Følemaal opnaaes ved Skruen. Den anvendes i Traadmaaleren (Fig. 18). Skruen har her sin Møtrik i en Staalbøjles ene Gren og kan føres mod en Tap i den Fig. 17 anden Gren. Saavel Tappen som Skruen have plane Endeflader vinkelrette paa Skruens Axe. Skruehovedet danner et Rør udenom den forlængede Møtrik. Paa den sidste aflæses det hele Antal Skruegangshøjder og paa Rørets Rand den Brøkdel af Højden, som sammen med det hele Antal giver Afstanden mellem de to Endeflader; mellem disse anbringes det Legeme, f. Ex. en Metaltraad, hvis Tykkelse skal maales. Ved alt Følemaal gæl- der det om at Fig. 18 øve det mindst mulige Tryk mod Objektet af Hen- syn til dettes Sammentrykke- lighed og Maale- apparatets Bøje- lighed. Ved Sammenligninger gælder det ofte om, at Trykket hver Gang er éns; derfor er Skruens Hoved forsynet med en Hætte, som man fatter om under Drejningen; den spænder svagt om Skruehovedet, som derfor følger med, naar Skruen er fri, men standser, naar den møder Objektet, selv om man vedbliver at dreje.