Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

Forfatter: K. Prytz

År: 1901

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 224

UDK: 531.70 Pry TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000003

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 236 Forrige Næste
MAALESTOKKEN 33 ■stokken og Stangen, der skal modtage Kopien, i Forlængelse af hinanden og anbringer det ene Ben af en lang Stangpasser i Maale- stokkens første Delestreg, mens man med det andet Ben ridser den første Streg i Kopien. Paa samme Maade faar man de øvrige Dele- streger i denne, idet man hver Gang flytter Stangpasserens første Ben en Inddeling frem paa Maalestokken. Fremgangsmaaden er betydelig hurtigere end ved Delemaskinen, og der kan opnaaes en ikke ringe Nøjagtighed. Originalmaalestokken maa være af Glas for ikke at ridses. Fine Delestreger i Glas faaes ved at ridse med Diamant, grovere ved at overtrække Glasset med et tyndt Lag Vox og ridse i dette, hvorefter Stregerne ætses ind i Glasset ved Flussyre, som ikke angriber Voxet. Maalestokken afsættes efter Omstændighederne paa en, hyp- pigst flad, Stang af Staal, Messing eller Træ eller paa et tyndt Baand af Staal. Det sidste fylder kun lidt, naar det rulles op, og kan bruges til at maale henad en krum Flade. En Mellemting mellem Stang og Baand ere de flade Skinnemaal af Metal, Ben eller Træ, der ere delte i Led, saa de kunne slaaes sammen. Ved Præcisionsmaalestokke, hvor man vil kunne gøre Regning paa Viooo mm, hvilken Længde kaldes en Mikron og betegnes med /z, maa man tage Hensyn til, at en Stang som bøjes, bliver forlænget paa den udbuede og forkortet paa den indbuede Side. En Stang, der er i m lang og 2 cm tyk, og som bøjes saa meget efter en Cirkelbue, at Buens Pil bliver 1/io mm, vil derved faa en Længde- forandring paa 8/iooo mm. De Bøjninger, man faar med at gøre ville i Reglen hidrøre fra Stangens egenVægt; man vil derfor give Tværsnittet en saadan Form, at Stangen faar stor Stivhed i For- hold til Vægten. Man vælger sædvanlig H-Formen (Fig. 21), hvor Inddelingerne afsættes i Bunden af den Rende, som dette Tvær- snit giver; herved kan man opnaa, at Inddelingerne falde i det neutrale Længdesnit i Stangen, det som hverken forkortes eller forlænges ved Bøjning. Den Flade, hvorpaa Stregerne afsættes, poleres for at kunne modtage fine Streger. Naar Stangen ikke er af ædelt Metal, lægger man et Baand, sæd- vanlig af Sølv, ned i den til Modtagelse af Stregerne; det sees i Gennemsnit i Fig. 21. Fig. 21 Maalestokkens Længde er en Funktion af Temperaturen; for organiske Materialiers Vedkommende kan den tillige afhænge af Fugtigheden; adskillige Stoffer kunne i Tidens Løb lide varige 3