Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

34 LÆNGDEMAALING Længdeforandringer. Glas, Staal og Platin udmærke sig ved smaa Udvidelseskoefficienter, omtrent J/iooooo; Messings og Sølvs Koef- ficient er henved det dobbelte. En Meter afsat paa Messing med Udvidelseskoefficient 18 • io~6, som er rigtig ved o°, vil ved 20° C. være 0,36 mm for lang. I de senere Aar har man funden en Legering af Nikkel og Jærn, som næsten ikke udvider sig ved Varmen; Udvidelseskoefficienten kan gaa ned til 0,9 • icr6. Undersøgelse af en Maalestok. Indeholder en Maalestok dd Inddelinger, skulde Delestregen med Tallet n have en Afstand fra Nulstregen, der er n/N af den hele Længde. Er dens virkelige Afstand er <5 vedkommende Delestregs Fejl. For at finde Fejlene kan man begynde med de Streger, der skulde dele Længden i f. Ex. 5 lige Dele, ved en Meterstok altsaa Stregerne 20, 40, 60, 80. Nulstregen og 1000 Stregen ere efter Fejlens Definition rig- tige. Ved et Maaleapparat udmaaler man hver af de 5 Dele i en vilkaarlig Enhed, men saaledes, at man er sikker paa at maale alle Delene med samme Enhed. Ere de fundne Længder Z,, L, L, l., ^5» °g kaldes deres Sum L, blive de virkelige Afstande fra Nul- stregen, udtrykte i Meteren som Enhed A_ A ^2 A + 4 4- Z3 l} -f- l\ 4-13 4- Z4 L' L ’ L ’ Z > mens Tallene paa Maalestokken angive dem at være henholdsvis^ Vs, 2A, 3/ö, 4/ö. Forskellene ere Fejlene eller Korrektionerne d. v. s. de Tal, man skal lægge til Delestregernes Tal for at faa de virke- lige Afstande fra Nulstregen til Delestregerne. Ved den videre Undersøgelse betragter man nu enhver af de 5 Afdelinger som en selvstændig Maalestok og behandler den paa samme Maade som før den hele Meter, og saaledes fortsætter man, til man har funden Fejlen ved enhver af Delestregerne. Komparatoren kan anvendes til Undersøgelse af en Maalestok saaledes, at man stiller Mikroskoperne i en Afstand, der omtrent er den vedkommende Underafdeling af Maalestokken ; ved Mikrometret maales de forskellige Underafdelingers Afvigelse fra denne Afstand. Grovere Maalestokke kan man ret bekvemt undersøge ved en gennemsigtig Maalestok, hvor Underafdelingerne af mm er frem- stillede ved et Næt af hverandre skærende Parallellinier (S. 14). Længdeenheden. Naar man har funden Korrektionerne paa Delestregerne, kan man indenfor lagttagelsesfejlenes Grænser maale rigtig med Maalestokken, hvis man tillige kender dennes Længde