Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

48 VÆGTSKAALEN OG DENS BRUG Ill. Vægtskaalen og dens Brug. VÆGTSKAALENS TEORI. Ved Vejning paa en almindelig Vægtskaal finder man Forholdet mellem de to Masser, der hænge ned fra Vægtstangen (Balancen). Ere Armene lige lange, og er Balancen i Ligevægt med Tungen visende paa Nulstregen, vil man, hvis alt er i Orden, have ^1 =^2^2> hvor mx og ere de to Masser, gx og disses Faldakcelera- tioner. Er Akcelerationen i det tomme Rum g(), har man mx gx ~m\go— hvor /Zj er den af Legemet fortrængte Lufts Masse. Da px — vx p, hvor vx er Legemets Rumfang, p Luftens Vægtfylde, og da v x = mx I dx, hvor dx er Legemets Vægtfylde, bliver =^i (i ~ Kender man p, dx ogd2> faar man at Forholdet mellem Masserne er I-2L m i _ ______ saafremt man kan gaa ud fra, at Akcelerationen i det tomme Rum er ens for begge Masser; den afhænger af Breddegraden og af Højden over Havet. Er Vægtstangen i m lang, og staar den i Nord Syd, under 450 Bredde, med 1 kg paa hver Vægtskaal, vil det nordligste Lod synes Viooo mg for tungt. Det fremgaar heraf, at Breddegradens Indflydelse bliver uden Betydning selv ved de fineste Vejninger. Hvis de to Masser ikke ligge i samme Højde, vil Akcelera- tionen være størst for den laveste af dem. Bærer Vægten 1 kg