Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

VÆGTSKAALENS TEORI 49 ved hver Ende og ligger det ene Lod i m lavere end det andet, vil det første synes omtr. Vs mg for tungt af den Grund. Dette er en saa stor Indflydelse, at den kan mærkes ved de fineste Vej- ninger selv ved en Højdeforskel paa kun x/io m. Af Hensyn her- til fandt man det fornødent i det internationale Bureau for Maal og Vægt i Sévres (S. 35) at undersøge, hvorledes Tyngden i Labora- toriet varierede med Højden. Under almindelige Forhold vil imid- lertid det ovenstaaende Udtryk give Forholdet mellem de to Masser. Vægtskaalens Balance er en Stang af Metal, hvis Form er valgt saaledes, at den giver stor Styrke mod Bøjning sammen med for- holdsvis ringe Vægt. Den drejer sig om en vandret Axe O (Fig. 30), -dens Tyngdepunkt er i T. Vægtskaalene hænge bevægelige om vand- rette Axer gennem Ax ogA2, saaledes atAxO = OA2 og OT_L AXA2. Naar de to Vægte Px og P2, der hænge i Ax og A2, ere ligestore, er der aabenbart Ligevægt i vandret Stilling. Ligevægten skal være stadig; i saa Fald vil Vægten, naar den sættes i Be- vægelse, udføre Svingninger om Ligevægtsstillingen. Hvis P2 er Px, vil Balancen komme i Ligevægt i en skraa Stilling, den vil gøre et Udslag. Dettes Størrelse ved en given Overvægt, f. Ex. i mg, bestemmer Vægtens Følsomhed. Ligevægtstillingen er bestemt derved, at hele Systemets Tyngde- punkt G maa stille sig lodret under Axen O. Forat finde G maa man huske, at Px og P2 altid hænge lodret under Axerne Ax og A2 ; Tyngdens Virkning er derfor den samme, som om de to Vægte vare samlede i henholdsvis Ax og A2. Sættes P2 — Px -j-p, er p Overvægten; de to Vægte Px, der hænge i Ax og A2, kunne 4