Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

5o VÆGTSKAALEN OG DENS BRUG betragtes som samlede i Midtpunktet M mellem Ax og A2. Man har altsaa at bestemme det fælles Tyngdepunkt for 2 Px i JZ, Ba- lancens Vægt B i T og Overvægten p i A2. Tyngdepunktet TV for 2 Px og B ligger i en Afstand y fra M bestemt ved at 2 Px y = B(b —y), idet MT — b; Bb y~By-27\ Det søgte Tyngdepunkt G findes som fælles Tyngdepunkt for p i ^2 °g B p 2 Px i N Man har følgelig, idet NG — x, at p. GA<> = (BP2Px) x. Da p er mange Gange mindre end B 4- 2 Px og MN mange Gange mindre end MA2 —l, kan man her sætte GA2 = l, saa at _ P1 X~BP2PX‘ Idet G vil stille sig lodret under O, bliver Udslaget <p = / GON. Da man altid har med smaa Udslagsvinkler at gøre, kan man, idet a -J- b — c, sætte x y N a pi pi {B p 2 Pp a p B. b 2 Px a P B . c Udslaget aflæses ved en Viser, Tungen, hvis Spids bevæger sig over en lille Maalestok, som i Reglen har sit Nulpunkt paa Midten. Naar Vægten er ubelastet, peger Viseren paa Nul. Er Tungen /mm lang, vil en Udslagsvinkel <p aflæses ved a=- t<p mm paa Maalestokken. Plt , n 2PxaPBc J 2PxapBc a er proportional med p, man kan følgelig bestemme Størrelsen af en lille Overvægt ved Iagttagelsen af Udslaget. \ ægtens Pølsomhed er det Udslag f, der fremkaldes ved i mg Overvægt. Ved Bestemmelse af f maa man altsaa udtrykke -5* og Px i mg. Da en følsom Vægt vejer langsomt og skal be- handles med Omhu, vil man langt fra altid ønske stor Følsomhed. Derimod vil man altid ønske saa nær som mulig samme Følsomhed hos Vægten ved store og smaa Belastninger. Det er nemlig ofte saa, især ved Vejning af luftformige Legemer, at man nødes til at veje et Legeme i en Beholder, der vejer mange Gange mere end