Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder
Forfatter: K. Prytz
År: 1901
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 224
UDK: 531.70 Pry TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000003
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
62
VÆGTSKAALEN OG DENS BRUG
end der er ubekendte, og saaledes for hvert Lods Vægt flere Vær-
dier, der ere forskellige paa Grund af lagttagelsesfejlene, men som
ved en særlig Regnemetode tjene til Bestemmelse af et Middeltal
for Loddets Værdi.
Hvis man efter den indbyrdes Sammenligning af Lodderne,
fremstiller i kg af dem og derpaa sammenligner det med et Mønster-
kilogram (se nedenfor), kan man finde ethvert af Loddernes Værdi
i den internationalt vedtagne Enhed.
• ° /■ /. s
Vægttab i Luften, i cm3 Luft vejer omtrent l/soo gr, altisaa
over i -feg;/s», Vej er man med mg-Nøjagtighed, er man følgelig ofte
nødt til at tage Hensyn til Vægttabet i Luften. Man kan undlade
det, naar de to Ping, der veje op mod hinanden, have samme
Rumfang; dette er saaledes Tilfældet, naar man sammenligner
Lodder af samme Metal. Hvor Legemets Rumfang og Vejningens
Nøjagtighed er saa begrænsede, at man ikke behøver at tage
Hensyn til de Forandringer i Opdriften, der skyldes mindre Tryk-
og Temperaturforandringer i Atmosfæren, kan man i mange Til-
fælde undlade at regne med Vægttabet; dette gælder hvor man
skal tage Forholdet mellem afvejede Mængder af Stoffer med om-
trent samme Vægtfylde; her er Opdriften proportional med Vægten
og er derfor uden Indflydelse paa Forholdet (Vægtfylde af svage
Opløsninger).
Det gælder ligeledes, naar man, som ved Vejning af Luft i en
Kolbe, søger en Vægtforskel under saadanne Forhold, at man har
med samme ydre Rumfang at gøre ved begge Vejninger. Falder
Barometret 30 mm, og stiger Temperaturen io° C, vil Vægten af
i cm3 Luft, som før var Vsoo gr = 1,25 mg, formindskes med
omtrent Vio mg for hver cm3 Legemet er stort.
Det er vanskeligt at faa Opdriften paa et Legeme bestemt
med tilstrækkelig Sikkerhed, naar den er mange Gange større end
den Vægt, der tjener som Maal for Vejningens Nøjagtighed. Man
skal maale Luftens Fugtighedsgrad og Varmegrad forat finde dens
Vægtfylde; men Luftstrømninger og Varmestraaling gør denne
Maaling og dermed ogsaa Opdriftens Bestemmelse usikker. Man
søger derfor, hvor Forholdene tillade det, at gøre sig uafhængig al
Opdriften ved at veje det meste af Legemet op ved et andet
Legeme, som man har givet samme ydre Rumfang, som det, der
skal vejes.
For at kunne tage Hensyn til Opdriften maa man, som omtalt
S. 48, kende Rumfangene v, og v2 for de to Masser og Luftens