Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

62 VÆGTSKAALEN OG DENS BRUG end der er ubekendte, og saaledes for hvert Lods Vægt flere Vær- dier, der ere forskellige paa Grund af lagttagelsesfejlene, men som ved en særlig Regnemetode tjene til Bestemmelse af et Middeltal for Loddets Værdi. Hvis man efter den indbyrdes Sammenligning af Lodderne, fremstiller i kg af dem og derpaa sammenligner det med et Mønster- kilogram (se nedenfor), kan man finde ethvert af Loddernes Værdi i den internationalt vedtagne Enhed. • ° /■ /. s Vægttab i Luften, i cm3 Luft vejer omtrent l/soo gr, altisaa over i -feg;/s», Vej er man med mg-Nøjagtighed, er man følgelig ofte nødt til at tage Hensyn til Vægttabet i Luften. Man kan undlade det, naar de to Ping, der veje op mod hinanden, have samme Rumfang; dette er saaledes Tilfældet, naar man sammenligner Lodder af samme Metal. Hvor Legemets Rumfang og Vejningens Nøjagtighed er saa begrænsede, at man ikke behøver at tage Hensyn til de Forandringer i Opdriften, der skyldes mindre Tryk- og Temperaturforandringer i Atmosfæren, kan man i mange Til- fælde undlade at regne med Vægttabet; dette gælder hvor man skal tage Forholdet mellem afvejede Mængder af Stoffer med om- trent samme Vægtfylde; her er Opdriften proportional med Vægten og er derfor uden Indflydelse paa Forholdet (Vægtfylde af svage Opløsninger). Det gælder ligeledes, naar man, som ved Vejning af Luft i en Kolbe, søger en Vægtforskel under saadanne Forhold, at man har med samme ydre Rumfang at gøre ved begge Vejninger. Falder Barometret 30 mm, og stiger Temperaturen io° C, vil Vægten af i cm3 Luft, som før var Vsoo gr = 1,25 mg, formindskes med omtrent Vio mg for hver cm3 Legemet er stort. Det er vanskeligt at faa Opdriften paa et Legeme bestemt med tilstrækkelig Sikkerhed, naar den er mange Gange større end den Vægt, der tjener som Maal for Vejningens Nøjagtighed. Man skal maale Luftens Fugtighedsgrad og Varmegrad forat finde dens Vægtfylde; men Luftstrømninger og Varmestraaling gør denne Maaling og dermed ogsaa Opdriftens Bestemmelse usikker. Man søger derfor, hvor Forholdene tillade det, at gøre sig uafhængig al Opdriften ved at veje det meste af Legemet op ved et andet Legeme, som man har givet samme ydre Rumfang, som det, der skal vejes. For at kunne tage Hensyn til Opdriften maa man, som omtalt S. 48, kende Rumfangene v, og v2 for de to Masser og Luftens