Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

VÆGTTAB I LUFTEN 63 Vægtfylde p. Er mx det Legeme, der skal vejes, m2 Lodderne, faar man mx—wxp = m2— mx—m2-Y(vx—v2)p wx —v2 findes, naar man kender Vægtfylderne dx og d2 for de to Masser. Naar dx ikke er meget lille, kan man sætten, = m2\dx, og man faar m j = m2 m2 p = m2 + Er m2 Messinglodder, kan man sætte d2 = 8,4, og sætter man Luftens Vægtfylde til 0,0012 (svarende til 760 mm Tryk og 20° C), kan man beregne Værdierne for Faktoren k — (dx d2) P sva- rende til forskellige forekommende Værdier af Vægtfylden dx for den Ting, man faar at veje. Værdierne for k findes (efter Kohl- rausch, Leitfaden der prakt. Physik) opførte i nedenstaaende Tabel: Korrektionstabel for Vægttab i Luften. dx k dx k d,x k o>7 + 0,00157 2,0 4- 0,000457 9 — 0,000010 0,8 136 2,5 337 10 23 0,9 119 3,0 257 11 34 1,0 106 3,5 200 12 43 i,i 095 4,0 157 13 Si 1,2 086 4,5 124 14 57 1.3 078 5>° 097 15 03 M 071 5,5 075 16 68 1-5 066 6,0 057 17 72 1,6 061 6,5 042 18 76 i>7 056 7>° 029 19 80 1,8 052 7,5 017 20 83 i>9 4- 0,00049 8,0 + 0,000007 21 — 0,000086 I de allerfleste Tilfælde kan man efter en Vejning, der har givet m2 som Legemets tilsyneladende Vægt, med tilstrækkelig Nøjagtighed finde det, man skal lægge til m2 (Korrektionen til forat faa den sande Vægt, ved at multiplicere m2 med den Værdi af k, der i Tabellen svarer til Legemets Vægtfylde dx. Har man vejet et sammensat Legeme f. Ex. en Glasbeholder med en Vædske,