Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

VÆGTENHED OG RUMENHED 65 Vægtenhed og Rumenhed. Samtidig med at man i Frankrig fastsatte Meteren som Længdeenhed, valgte man Kilogrammet som Vægtenhed saaledes afhængig af Meteren, at det blev Vægten af 1/iooo m3 eller 1 Kubikdecimeter rent Vand af 40 C i lufttomt Rum. Man dannede et Platinlod, Arkivkilogrammet, saa nær som mulig af denne Vægt. Da man efter Oprettelsen af det S. 35 om- talte internationale Bureau for Maal og Vægt ogsaa skulde tilveje- bringe Mønstertyper for Kilogrammet, opgav man ligesom for Meteren den oprindelige Definition, idet man ved Definitionen af Kilogrammet gik ud fra Arkivkilogrammets Vægt, skønt der er en paaviselig Forskel mellem den og Vægten af 1 dm3 Vand. Grunden hertil er, at Definitionen ved et afmaalt Rumfang Vands Vægt ikke kan benyttes til Genfremstilling af Kilogrammet, fordi Rummaalingen er langt unøjagtigere end Vejningen; forskellige Kilogram fremstil- lede ad denne Vej ville ikke ved. Prøve paa Vægtskaalen vise samme Vægt. Af den Grund var ogsaa de før Bureauets Opret- telse fremstillede Kilogramlodder grundede paa Arkivkilogrammet. Selve dette Lod er dog lige saa lidt som Arkivmeteren bleven den praktiske Mønstertype; begge ere nu henlagte som historiske Aktstykker; af den samme Platiniridiumlegering, der afgav Mate- riale til Meteren, er der dannet et internationalt Mønsterkilogram, der definerer Vægtenheden; dets og Arkivkilogrammets Vægte i tomt Rum blev fundne ens, saavidt som Sammenligninger paa Vægt- skaalen kunde afgøre det. Endvidere er der bleven fremstillet nationale Mønsterkilogrammer, som ere tilstillede de interesserede Stater. Det Lod, Danmark har modtaget, vejer i kg + 0,145 mg. Dets Rumfang ved 0° er 0,046443 Liter; Ruinudvidelseskoefficienten mellem o° og 20° er 0,0000253. Naar Meteren er fastsat som Længdeenhed, er Rumenheden dermed ogsaa fastsat, forsaavidt man finder Rumfanget paa Grundlag af Længdemaalinger. De fleste Rummaalinger grundes imidlertid paa Vejning, hvorved Vægtenheden kommer til at bestemme Rum- enheden. Var Kilogrammet nøjagtig Vægten af en Kubikdecimeter Vand, vilde de to Enheder falde sammen; men da dette ikke er Tilfældet, faar man i Virkeligheden to Rumenheder: Kubikdecimetren og Rummet af et kg Vand af 40 C. Den sidste Enhed kaldes en Liter l. Tusindedelen deraf, som er kun lidt forskellig fra 1 cm3, kaldes en Milliliter, ml. I Praxis faar Forskellen paa de to Slags 5