Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

66 VÆGTSKAALEN OG DENS BRUG Rutnenheder ingen Betydning, da Rummaaling, som grundes paa Maaling af Længder, kun under ganske særlige Forhold naar en Nøjagtighed, der svarer til Forskellen mellem Enhederne. Man har dog gjort sig stor Ulejlighed med at finde denne Forskel med størst mulig Nøjagtighed. Det er sket ved at tildanne Tærninger af Kvarts eller Glas, hvis Sidefladers Afstand blev udmaalt ved Interferensmetoden (S. 37), eller Cylindre, hvis Diameter og Højde blev udmaalte ved Komparator. Herved blev vedkommende Legemes Rumfang fundet i dm3; ved Bestemmelse af Vægttabet i Vand blev samme Rumfang funden i l. Interferensmaalingen gav i Gennem- snit, at i dm3 = 0,99997 Komparatormaalingen gav 1 dm3 = 0.99994 l. Man kan altsaa sætte i dm3 = 0,999955 l Fig- 34 TEKNISKE VÆGTE afvige ofte meget i deres Konstruktion fra den almindelige Vægtskaal, naar de ere bestemte til Vejning af saa store Ting, at Transporten af Lodder af samme Vægt vilde volde for megen Besvær, eller naar man vil undgaa Ulæmpen ved de slingrende Skaale. Vægtstangsforbindelserne i en Vægt af den Art er vist i Fig. 34. Den ene Vægtskaal er erstattet af en Plade, Broen, der hviler saaledes paa et System af Vægtstænger, at den ved disses Bevægelse løftes eller sænkes uden at faa nogen Hæld- ning. Lodderne lægges paa en almindelig Vægtskaal. Vægtarmenes Længder ere valgte saaledes, at den Ting, der anbringes paa Broen, vejes op ved Lodder af en mange Gange mindre Vægt. Andre Exempler paa Brovægte ere Decimalvægten og Robervals Vægt (se iøvrigt »Hverdagsfysik« S. 259—282).